Far til fire – på hjemmebane (2008)

Sammenhængende film:

Far til fire – gi'r aldrig op (2005)

Far til fire – i stor stil (2006)

Far til fire – på hjemmebane (2008)

Far til fire – på japansk (2010)

Far til fire – tilbage til naturen (2011)

Far til fire – til søs (2012)

Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage (2014)

Far til fires vilde ferie (2015)

Far til fire – på toppen (2017)

Far til fire i solen (2018)

For første gang lykkes moderniserings- og kassespekulationsfilmserien "Far til fire" med form og indhold! Tredje kapitel er det hidtil klart bedste, og dét skyldes først og fremmest, at historien er meget mere jordbundet og oprigtig – eller "på hjemmebane".

En stjålet pung

Det lyder ellers umiddelbart temmelig fesent, at det primære plottwist i manuskriptet er, at alenefar til fire (Niels Olsen) får stjålet sin pung! Men det er ikke fesent. Tværtimod rammer man her noget af det, som "Far til fire"-opdateringen savnede fatalt i de to første film.

Mere finger på pulsen

For i "Far til fire – på hjemmebane" er Lille Per (Kasper Ruwai Berg Kesje) og hans familie hverken på togt eller ude i ekstravagante forehavender. Der er langt mere finger på pulsen og reel børne- og ungsomsfilmtæft over de nære hverdags- og miljøbeskrivelser, som de udspiller sig med den tabte pung som krumtap.

Klædelige temaer

Temaer som sammenhold, ærlighed og venskab klæder filmserien, og det banale drama får fin spænding over sig, efterhånden som Lille Per egenhændigt er ved at opklare, hvem der har stjålet farmands pung, Onkel Anders' (Jess Ingerslev) lommeur og en hel række andre af lokalmiljøets effekter.

Hæderligt underholdende

Nogen decideret elegant filmoplevelse bliver dette tredje skud på stammen dog aldrig, men filmen er klart både hæderlig, underholdende og med nuancer i børnerollerne. Det er således første gang, der kommer lidt kød på både Søs (Sidse Mickelborg) og OIe (Jakob Wilhjelm Poulsen), der begge har udfordringer med kærligheden.

Tamt karikerede voksenroller

Lille Per er nu vokset så meget, at han bedre får indlevelsen med. Så tåler vi bedre de noget tamt karikerede voksenroller, hvor Onkel Anders fortsætter sin manierede stil (denne gang er det helt store nummer, at han bliver vild med at stå på skateboard!). Henrik Noël Olesen udfylder den mest vellykkede birolle som sammenbidt biker.

Uudnyttet potentiale

En sidehistorie, hvor far skal på teambuildingkursus i den vilde natur med sit arbejde, udnytter desværre ikke sit komiske potentiale. Komplet med Søs Egelind som tovholder mangler disse scener timingen. Endnu engang med rigeligt børnevenlig underlægningsmusik til løjerne.