Black Sunday (1977)

    Terrorister sætter alt ind på at sende en bombe ned over et fyldt fodboldstadion.


    KRADS NERVEPIRRING

    Når først spændingsfilmen "Black Sunday" kommer rigtig i omdrejninger efter et halvdødt anslag, bliver den ustyrligt spændende og bygger op til det nervepirrende klimaks.

    Stjæler billedet
    Bruce Dern stjæler billedet med sin i særklasse stærke præstation som Lander. Rollen er krævende, og han klarer den til topkarakter.

    Hård kvindelig agent
    Marthe Kellers rolle som den hårde kvindelige agent Dahlia latterliggøres desværre noget af den påtagede tyske accent, men ikke nok til at slå hende og filmen ud af kurs. Robert Shaw bidrager med fine finesser i rollen som den frelsende engel, Kabakov - den gode politimand.

    Klassisk fængende
    John Frankenheimers stil er klassisk actionfængende, hvor spændingen er koncentreret om en lurende katastrofe. Med hårrejsende aktualitet til nutidens terrortrusler planlægger Lander og Dahlia at smide en bombe fra et luftskib over et stadion, så 85.000 bliver dræbt - som et politisk signal til USA. (Kunne det mon ikke gøres lidt mere diskret?).

    Håber på skurken
    Nogle vil sikkert blive skræmt, hvis de i filmens klimaks tager sig i at håbe, at Lander, der er blevet ramt af skud, lige skal nå at antænde lunten til bomben, inden politiet får trukket luftskibet udenfor farezonen - men det er jo heromkring hele spændingen er koncentreret, og skurkesympatien er ikke usædvanlig.

    Humoristiske træk
    Filmen rummer også humoristiske træk, der helt bevidst forsøger at skabe en kontrast til den lurende katastrofe og til den direkte og nådesløse spænding.

    Fuld af fremdrift
    Historien er fuld af fremdrift og efterlader ikke mange uudnyttede minutter. Ligeledes er det tekniske niveau højt, især fotograferingen i luften. John Williams står for musikken.



    Anmeldt i 1994 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    1977, USA, Action, Thriller, 143 min.

    Dansk titel: Sort søndag
    Instr: John Frankenheimer Prod: Robert Evans Manus: Ernest Lehman, Ivan Moffat, Kenneth Ross Foto: John A. Alonzo Klip: Tom Rolf Mus: John Williams