Telefon (1977)

Der er aldrig tvivl, når et produkt er en Don Siegel-film: Instruktøren sætter allerede sin signatur under opening credits og giver hermed filmen et lille personligt præg. Resten af "Telefon" er i høj grad præget af Don Siegel og fotograf Michael C. Butlers fænomenale tekniske kunnen, og mange indstillinger er opfindsomme og særprægede.

Historien det svageste led
Det er historien, der er det svage led i "Telefon" – den er ikke særligt medrivende og i al sin politiske ævlen temmelig langtrukken: Charles Bronson er KGB-agenten Grigori Borzov, der har fået til opgave at opspore en gal russer, der laver ravage.

Et godt team

Bl.a. i militæret, hvor han sender mennesker, han har hypnotiseret over telefonen, ud som "gerningsmænd" til at sabotere og myrde. I lufthavnen møder Grigori Borzov sin makker... en handlekraftig kvinde. De danner snart et godt team og finder forhåbentlig i fællesskab frem til telefon-morderen.

Tør snak om politik
Der er nogle få delelementer i historien, der fænger og løber let, men der er så sandelig også meget tungt, som det er hårdt at komme igennem. Tør og endeløs snak om politiske interesser udi militære baser er ikke just opkvikkende, og mange vil nok begynde at kunne spore tænke-på-andre-ting-fænomenet.