Langturschauffør (1981)

"Ny spændende dansk film om 4 voksne drenge og deres liv "op og ned ad gaden", med 4 af dansk films populæreste skuespillere bag rattet..." Sådan en appetitvækker er da ikke til at stå for, når man læser filmens pressemateriale. I arkiverne kan man også finde en artikel om, hvordan en af hovedrolleindehaverne Otto Brandenburg udveksler erfaringer med en af landevejens rigtige "sømænd, der aldrig går i land", Aage Jørgensen. Denne Aage siger tilsyneladende så sjove ting, at "skægstubbene dirrer af munterhed, og Otto griner, så Cecil nr. 1000 ryger ad den gale luftvej."

Rædsom klichésejtrækker

Instruktør- og manuskriptforfatter Peter Ringgaard præsterer hér en ganske rædsom klichésejtrækker om fire jævne danske langturschaufførers kvaler, både lokalt og internationalt med koner, store dieseldunstende lastbiler og skumle bagmænd, der står på spring i hækken.

Fire jævne chauffører
Otto Brandenburg ("Han kan egentlig meget godt li' hønen derhjemme, spillet af Kirsten Olesen, men ballade, dét gider han ikke..."), Jens Okking, Claus Strandberg og Jørn Faurschou bestrider de fire hovedroller som henholdsvis den fredsommelige John, den temperamentsfulde Hans, den stille vendekåbe Lasse, og den snotdumme, sexfikserede Brian, der kun taler om øl, fisse og hornmusik! 

Gråt ingenmandsland
Mens koner, kærester og et par pornoblade venter hjemme i lille Danmark, drager de fire venner (eller er de snarere fjender?) mod Italien med hver sin ladning kød. Men undervejs bliver de både truet, fristet og ført bag (fjern)lyset. Filmen føles lang som en hel konvoj af osende lastbiler i tomgang, men efter halvanden time i et gråt ingenmandsland parkerer filmen endelig. Optagelserne fandt ud over Danmark sted i Østrig, Tyskland og Italien.