Kun sandheden (1975)

    En særdeles uligevægtig kvinde bliver mistænkt for et mord i en dansk provinsby.


    HALVHJERTET MORDDRAMA

    "En række borgere klædes af til skindet efter mystisk dødsfald i dansk provinsby, men opklares sandheden?" Sådan står der med panggule bogstaver øverst på plakaten til denne Poul Ørum-filmatisering. Og souvenirprogrammet byder på vilde billeder af bl.a. hjernemasse mod bagvæg, et nøgent lig og Morten Grunwald, der hiver Bent Mejding forpligtende i slipset.

     

    Ingen tradition for kriminalfilm

    Aarhus Stiftstidende varmede op til premieren med følgende: "Danmark har ingen stor tradition for succesrige kriminalfilm. Faktisk har vi slet ingen. Den første film i genren (i alt fald i nyere tid) som blev en succes var "Nitten røde roser" sidste år. Men den succes var også så forsvarlig, at producenten Erik Crone har fået lyst, og mod, til at prøve igen. Fredag 22. august har Palads Teatret i Århus Danmarks-premiere på filmatiseringen af Poul Ørums kriminalroman, "Kun sandheden".

     

    Samtidspopulær forfatter

    Ghita Nørby spiller på alle ansigtsmusklerne, når de to kriminalbetjente Ejnarsen (Morten Grunwald) og Mørck (Frits Helmuth) stiller hende spørgsmål om et lokalt begået mord på Fyn. Fortællingen er baseret på en roman af den populære danske krimiforfatter Poul Ørum, der var blandt de mest læste krimier i Danmark, især i samtiden. Det var nemlig Ilse Brehmer (Nørby), der fandt liget på en af sine natlige gåture. Men hverken det eller noget andet vil hun indrømme, så politiet får svært ved at komme ind bag facaden.

    Forudsigelig historie
    Pænt spillet og nydeligt fotograferet krimi med en temmelig forudsigelig historie, der baserer sig på en hel perlerække af genrens klichéer. Bent Mejding lyser op som kold og kynisk redaktør.

     

    Pressen skrev...
    "God underholdning i dansk mord-drama" // "Usikker krimi godt spillet" // "Dansk krimi over standard" // "Hæderlig underholdning" // "En fuser" // "Fortrinlig dansk krimi" // "Miljømættet drama" // "Så god har ingen dansk krimi været før" samt "har bâde atmosfære, spænding og stor skuespilkunst". ½ stjerne i Morten Piils Gyldendals Danske Filmguide.


    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026