28 Days (2000)

Det kan godt være, at Sandra Bullock hér har skruet op for sin lillepigecharme, men hvad hjælper det, når historien bag rollen ikke er stort andet end sursødsuppe, der ihærdigt forsøger at vildlede både sig selv og publikum ved ustandseligt at køre rundt i alt og ingenting på én og samme tid?

Tæt tåge af pillemisbrug
Bullock spiller den unge Gwen, der lever i en tæt tåge af druk og pillemisbrug. Hun har det morderligt sjovt, men det ender selvfølgelig grueligt galt. Efter at hun har ødelagt søsterens bryllup ved at optræde utilgiveligt pinligt, ender hun på en afvænningsanstalt, hvor seje afvænnere skal forsøge at få de euforiserende stoffer ud af hovedet på den billedskønne pige.

Hårdt og poppet
Fra første sekund på anstalten fornemmes det, at de mange eksistenser er trukket så hårdt og poppet op, at de snarere er platte end troværdige. Filmen bevæger sig konstant på grænsen mellem drama og komedie, men den befinder sig så afgjort mest i komedielandet.

Intet kommer som en overraskelse
Således ter disse indsatte sig tosset, og vi kan nok regne ud, at Gwen skal blive bedste venner med dem alle og får svært ved at skilles fra dem i sidste ende. Ikke et sekund af denne film kommer som en overraskelse.
 

Kedelige biroller

Viggo Mortensen og Steve Buscemi har begge kedelige roller, mens Alan Tudyk helt mislykket forsøger at agere ufrivillig klovn. "28 Days" er et skoleeksempel på, hvor tyndbenet Hollywood kan dreje en grundlæggende interessant historie.