Fine Things (1990)

Storproducenten af vamlerromaner Danielle Steel må leve fedt af de mange tv-filmatiseringer. Steel kan sit særlige kram: Historierne rummer alle et unikt komprimeret spektrum af livets facetter. Ja, på det nærmeste hele vejen fra vugge til grav.

Lykkelig alenemor
"Fine Things" er ingen undtagelse: Her stifter vi bekendtskab med alenemoren Liz (Tracy Pollan), der aldrig har fortalt sin datter, at hun rent faktisk har en far i levende live – som moren absolut ikke vil kendes ved. Snart møder Liz den høje charmetrold Bernie (D.W. Moffett), og det er kærlighed ved første blik. Det bedste ved Bernie er næsten, at han er så god til børn...

Kernefamilieidyllen brydes
Men nu dukker Liz' eksman pludselig op og kræver retten til at se sin datter – hvilket slet ikke passer ind i den nye kernefamilies idyl. Og som om det ikke var nok, lægger Liz sig også syg og går den sikre død i møde...

Stærke amerikanske budskaber
Det er jo nogle stærke budskaber, sådan en bette tv-film rummer. Selvom der både er tristesse og jublende lykke, er det endog særdeles svært for en (europæisk) tilskuer at finde kernen i de stærke følelser. Ganske enkelt fordi, Steels indfaldsvinkler er forlorne og polerede i en sådan grad, at det grænser til det ufrivilligt komiske.