Charles' tante (1959)
To studerende overtaler deres ven til at spille den enes tante. Så kan de nemlig bedre nå deres udkårne.
FANTASTISKE DIRCH PASSER
Tematisk beslægtede film:
Charles' tante (1959)
Tootsie (1982)
Mrs. Doubtfire (1993)
Big Momma's House (2000)
Big Momma's House 2 (2006)
Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)
Denne komedies umiddelbare charme skyldes ikke hverken Charles' tante eller Poul Bangs instruktion. Heller ikke Arvid Müllers manuskript eller for dén sags skyld det skuespil af Brandon Thomas, som historien er baseret på. Charmen skyldes én enkelt person: Dirch Passer. Han er enestående og absolut værd at gennemleve en i øvrigt pladderballet dansk folkekomedie for.
Dirch Passer i glansrolle
Dirch Passers optræden som tante Donna Lucia d'Alvadorez fra Brasilien er i særklasse vidunderlig: Han stjæler fuldstændig filmen – ikke fordi, der er noget særligt at stjæle – og alle sidder helt sikkert bare og håber på, at han må komme i billedet igen, hvilket desværre sker alt for sjældent.
Plat historie
Historien er plat og tyndt skrevet, men det drejer sig i store træk om studiekammeraterne Charles Smith (Ove Sprogøe) og Peter Ahlevig (Ebbe Langberg), der lokker deres kammerat (Grev Ditlev Lensby) Dirch Passer til at agere Charles' tante Donna Lucia d'Alvadorez. Tanten er nemlig ikke dukket op, og det er ikke godt, for så får de unge mænd svært ved at score de unge damer Laura Hornemann (Ghita Nørby) og Lone Hornemann (Annie Birgit Garde).
Besat af tanten
Et enkelt andet lyspunkt i filmen er Hans W. Petersens særdeles charmerende optræden som Ludvig Lohmann, der bliver besat af den kejtede tante, da han erfarer, hvor rig hun er.
Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2025
Fakta om filmen
1959, Danmark, Komedie, Familie, Romantik, Farce, Biler på film, 101 min.
Dansk titel: Charles' tante- Dirch Passer (Ditlev Greve Lensby)
- Ove Sprogøe (Charles Smith)
- Ebbe Langberg (Peter Ahlevig)
- Ghita Nørby (Laura Hornemann)
- Holger Juul Hansen (Ritmester Frederik Ahlevig)
- Birgitte Federspiel (Donna Lucia d'Alvadorez / Lise Holm)
- Susse Wold (Henriette)
- Hans W. Petersen (Etatsråd Ludvig Lohmann)
- Keld Markuslund (Butler Olufsen)
- Emil Halberg (Tjener)
- Mogens Pedersen (Mand med telegram)
- Ernst Meyer (Cafégæst)
- Hugo Herrestrup (Cafégæst)
- Børge Møller Grimstrup (Kusk)
- Annie Birigit Garde (Lone Hornemann)
- Verner Tholsgaard (Student)
- Vivi Svendsen (Kristome, kokkepige)
- Alfred Arnbak (Mortensen)
- Peter Marcell (Mand)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation