Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)

Sammenhængende i denne serie:

Big Momma’s House (2000)
Big Momma’s House 2 (2006)
Big Mommas: Like Father, Like Son (2011)

Holdet bag "Big Momma"-filmene kunne ikke stå for fristelsen og måtte således lige fabrikere en 3’er. FBI-agenten Malcolm (Martin Lawrence) trækker således endnu engang i fedekvindeforklædning for at gå undercover. Men denne gang har han sønnike Trent (Brandon T. Jackson) med på slæb, for han skal nemlig hjælpe med at finde en usb-nøgle med vigtige oplysninger. Nøglen er angiveligt gemt et sted på en kunstskole for purunge kvinder. Og det bliver hårdt for unge Trent, der straks bliver staldkåd ved synet af ungt kød. Men han må lære at besinde sig, hvis ikke både hans og farmands hemmelige identitet skal afsløres...
 

Denne tredje film er et godt skridt ned ad rangstigen. Ikke decideret dårlig, men alligevel udtalt præget af metaltræthed og mangel på dén humor, der gjorde de første to film hæderligt underholdende. Således former "Big Mommas: Like Father, Like Son" sig hurtigt i en retning, hvor der hænges i dyndet med standardkomedieskuespil, tamme replikker og en humor helt uden glimt i øjet. Udklædningstemaet er hér slidt tyndt fra første scene, og filmen evner ikke at udnytte de potentielle morsomheder, der ligger i "far/søn bliver til mor/datter". I stedet forfaldes til endeløst dumme ungkvindeseancer, hvor ingen af studinerne fatter mistanke til hverken Big Momma eller "datteren" Charmaine, trods deres absurd aparte væremåde.

Helt efter bogen fanger Big Momma selvfølgelig også en (fedladen, sort) mands interesse. Sjældent har han set så lækkert et stykke kvindfolk, og nu gælder det for FBI-agenten om at holde hovedet koldt, hvis ikke fedekvindedragten skal sættes på svære prøvelser.

Sjoveste scene (dog med uudnyttet potentiale) er, da Big Momma hårdt presset af de unge kvinder skal agere croquismodel på et tegnekursus. I øvrigt er krimiplottet med væmmelige russiske bagmænd, der skyder, før de tænker, helt igennem tåbeligt.