My Beautiful Laundrette (1985)

Kikset og kitschet i al sin enkelthed: "My Beautiful Laundrette" hører til blandt de mere famlende forsøg på at portrættere hverdagen i en kedelig forstad, og selvom filmen regnes som en nyklassiker i mange kredse, er den i vid udstrækning en uskøn oplevelse.
 

Både drama og komedie

Filmen er både et drama og en komedie – og så alligevel ingen af delene. Når den vil være sjov, er den ufrivilligt alvorlig, når den vil være alvorlig, bliver den ufrivilligt komisk...

Heftige sammenfletninger
Hanif Kureishis kække manuskript forsøger at sammenflette alvorlige integrations- og kriminalitetsintriger med kække kærlighedsaffærer og et lidt "farligt" homoseksuelt tema. Det er dog tydeligt, at folkene bag filmen selv bærer på en række fordomme, som det synes at have været svært ved at ryste af sig, og det påvirker i høj grad troværdigheden.

Famlende
Der er åbenlyst hverken grund til at græde eller grine undervejs: I hvert fald kun grine ad filmens – set med nutidens briller – ubegribeligt famlende, usikre og komiske tilgang til både integrations- og seksualitetstemaet.
 

Dårligt fungerende historie

Under alle omstændigheder fungerer historien dårligt: Den unge pakistaner overtager sin kriminelle onkels vaskeri og omdanner den til områdets smarteste mødested. Han møder gadedrengen Johnny (en ung Daniel Day-Lewis), der viser sig at være bøsse, og de to indleder et forhold, der aldrig bliver tilnærmelsesvist troværdigt.