Wild Boys of the Road (1933)

Blandt William A. Wellmans fantastisk mange pre-code-film står også "Wild Boys of the Road" stærkt i sin rystende oprigtige skildring af ung opofrelse og tilsvarende fornedrelse midt i Den Store Depressions håbløshed. Som vidnesbyrd på perioden er filmen således så meget desto mere rå og uafrystelig, idet handlingen centrerer sig om helt unge teenagedrenges hudløse møde med (voksnes) brutalitet og nådesløshed i den fælles selvopretholdelses tjeneste.

To teenagedrenge beslutter sig for at drage ud på må og få i et desperat forsøg på at skaffe et simpelt job eller på anden vis hente lidt cents og med lidt held et par dollars hjem til forældrene, der lider økonomisk. Men livet på "landevejen", hvilket nærmere bestemt er på skinner, viser sig alt andet end imødekommende, og drengene risikerer – efterhånden sammen med en større samling jævnaldrende (også en pige) – meget ved at springe af og på tilfældige godstog, inden de vælger at slå sig ned i en primitiv selvbygget lejr og bliver mødt af ordensmagten.

Filmen er i ikke-censurens tjeneste dejligt rå og utilsløret i sine talrige situations- og personkarakteristikker, blandt andet er ondskab og brutalitet ikke skåret væk, og moralen bliver ikke hverken rettroende eller rosenrød. Og så udnytter Wellman endnu engang til perfektion godstogets faretruende og prustende fremdrift – en klar favorit gennem en stribe film af forskellig observans. Omvendt er det næppe i teenageskuespillet, de højeste elegancekarakterer høstes hos ret mange. I hvert fald er der lidt langt mellem de helt igennem rørende og troværdigt talende amatørskuespillere. Men udstrålingen fejler bestemt ikke noget: Smukt indrammet i Arthur L. Todds levende billeder af drenge, tog... og generelt af skæbner i en tid præget af håbløshed.