Ulysses (1954)

    Efter den ti år lange trojanske krig forsøger Odysseus at vende hjem til sin hustru Penelope og sønnen Telemachos. Men meget kommer i vejen.


    »HISTORISK EPIK I GLEMMEBOGEN«

    Efter den ti år lange trojanske krig forsøger kongen af Ithaka Odysseus (Kirk Douglas) at vende hjem til sin hustru Penelope (Silvana Mangano) og sønnen Telemachos (Franco Interlenghi). Hans rejse trækker dog ud i endnu ti år på grund af havguden Poseidons vrede og en række faretruende forhindringer...

     

     

     

     

    "Ulysses" udgør i bedste fald et par sprøde historietimer i kraft af et papmacheproduktionsdesign, der er udtalt svøbt i kitsch, at underholdningsværdien hér er sikret. For (hav)guderne skal vide, at dette italiensk / fransk / amerikansk koproducerede historieepiske storværk ikke ejer for ret mange kildende fjers troværdighed. Der er amerikanske indspark i form af Kirk Douglas og Anthony Quinn – begge fægter ligesom de mange biroller og statister relativt formålsløst rundt mellem enøjede guder og andre mærkværdigheder i genfortællingen af Homers klassiske epos.

    Ikke meget af den eventyrlige storhed i den oprindelige fortælling er bevaret i Mario Camerinis vaklende iscenesættelse. Det er svært at oplevet filmen som andet end (ufrivillgt) komisk: De mange pjattede indslag er ganske givet ment som gravalvorlige, men doseringen i eksekveringen står aldrig tilnærmelsesvis knivskarpt. Og så hjælper det ikke, at dubbingen er udtalt svingende i "kvalitet".



    Anmeldt i 2026 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    1954, Italien, Eventyr, Fantasi, Drama, Historie, Skibe på film, Bjerge på film, 117 min.

    Dansk titel: Odysseus
    Instr: Mario Camerini Prod: Dino De Laurentiis, Carlo Ponti Manus: Franco Brusati, Mario Camerini, Ennio De Concini, Hugh Gray Foto: Harold Rosson Klip: Leo Catozzo Mus: Alessandro Cicognini
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation