Ulysses (1954)

Efter den ti år lange trojanske krig forsøger kongen af Ithaka Odysseus (Kirk Douglas) at vende hjem til sin hustru Penelope (Silvana Mangano) og sønnen Telemachos (Franco Interlenghi). Hans rejse trækker dog ud i endnu ti år på grund af havguden Poseidons vrede og en række faretruende forhindringer...

"Ulysses" udgør i bedste fald et par sprøde historietimer i kraft af et papmacheproduktionsdesign, der er så udtalt svøbt i kitsch, at underholdningsværdien hér er sikret. For (hav)guderne skal vide, at dette italiensk / fransk / amerikansk koproducerede historieepiske storværk ikke ejer for ret mange kildende fjers troværdighed. Der er amerikanske indspark i form af Kirk Douglas og Anthony Quinn – begge fægter ligesom de mange biroller og statister relativt formålsløst rundt mellem enøjede guder og andre mærkværdigheder i genfortællingen af Homers klassiske epos.

Ikke meget af den eventyrlige storhed i den oprindelige fortælling er bevaret i Mario Camerinis vaklende iscenesættelse. Det er svært at oplevet filmen som andet end (ufrivillgt) komisk: De mange pjattede indslag er ganske givet ment som gravalvorlige, men doseringen i eksekveringen står aldrig tilnærmelsesvis knivskarpt. Og så hjælper det ikke, at dubbingen er udtalt svingende i "kvalitet".