Verden er fuld af børn (1980)

Hér genoplivede Aase Schmidt (Krigsdøtre (1981)) så sent som i 1980 en i dansk sammenhæng tidligere så populær genre: "Verden er fuld af børn" er på mange måder en problemfilm, hvis tematik (og titel) leder tankerne hen på artsfæller som Vi vil ha' et barn (1949).

Et liv uden børn

Det unge par Susanne (Karen-Lise Mynster) og Morten (Jesper Christensen) giver den gas på skibsbriksen, men lige lidt hjælper det... der kommer bare ingen krøltop! Snart viser det sig, at det er Morten, den er gal med. Men kan parret affinde sig med et liv uden børn?

Tilværelsen gøres op

Undervejs opstår gnidninger de to imellem, der bl.a. leder Susanne ind i fristelse i humanistiske, biseksuelle Bos (Kurt Ravn) udstrakte [...], men måske er det slet ikke så tosset med et lille svinkeærinde, før tilværelsens tilstand skal gøres op?

Tung, tyk og trættende

"Verden er fuld af børn" er afgjort mindre ubehjælpsom end nævnte moraliserende sammenligningsgrundlag, men der er stadig noget tungt, tykt og trættende over Aase Schmidts manus og iscenesættelse. Det er i hvert fald ikke et drama, der trækker tråde efter sig af opfindsomhed og troværdighed.

Ingen dybere mening

I det hele taget er det svært at få øje på den dybere mening med projektet, der da heller ikke afføder andet end i bedste fald middelmådige skuespillerpræstationer (rollen som den forhutlede og dårligt VW Golf 1-kørende Morten hører afgjort ikke til blandt Jesper Christensens bedste.)

Sprødt tidsbillede

Tidsbilledet fremstår af og til sprødt, ikke mindst i billederne af udendørs-København, men filmen er mere interesseret i det "nære, heteroseksuelle drama", der som nævnt ikke har den nødvendige pondus til at føre parforholdsgnidningerne ud over rampen.