To Catch a Killer (2023)

Semiintelligent krimi, der ikke er bleg for at dykke ned i syltekrukken med klichéer – og slipper nogenlunde af sted med det: Den unge politikvinde Eleanor (Shailene Woodley) er ikke ligefrem populær i faget, blandt andet fordi hun har en fortid med alkohol og stoffer i blodet.

Men FBI-agenten Lammark (Ben Mendelsohn) ser straks hendes kvaliteter, da han kommer til byen i en sag om en udspekuleret seriemorder. Eleanor har nemlig blik for detaljen, og snart er hun Lammarks højre hånd – til stor fortrydelse for de mere etablerede betjente i staben. Nu kan de to drage ud i bushen i deres forsøg på at finde frem til, hvem der dog kan finde på at plaffe så vanvittigt mange ihjel, primært politibetjente. Og jagten bringer dem tættere og tættere på en ikke ufarlig opklaring.

Som antydet er "To Catch a Killer" ikke i høj grad nytænkende. Faktisk er stort set alle handlingselementer og hele typegalleriet set et utal af gange før – og også i både langt værre respektive bedre film. Men Damián Szifrons iscenesættelse evner alligevel at bringe nogle let til jævnt klamsvedte stemninger til live, også selvom (og måske netop fordi), præmissen er serveret i kendte rammer.

En væsentligt led i den trods alt forførende formidling er makkerparret (hvor umage, det end er) Shailene Woodley / Ben Mendelsohn, der begge spiller ganske habilt op mod det blafrende røvballegardin af klichéer.

Senere, da klimaks nærmer sig, tager mørket til, og det klæder filmen, at den ikke lægger fingre imellem, når der skal tærskes langhalm på både volds-, drabs- og seriemordereksekveringen.