Late Night with the Devil (2023)

Smart fornyende tilgang: "Late Night with the Devil" trækker det paranormale ind i livetv-studiet ved at udgive sig for at være en episode af talkshowet "Night Owls" fra 1977. Her kæmper værten Jack Delroy (David Dastmalchian) med dårlige seertal, men det ændrer sig, da hans særligt indbudte gæster viser sig at have evner, der rækker langt ud over, hvad der kan forventes – i en ekstremt dødbringende retning.

I studiet får han blandt andre hokuspokusskeptikeren (der selv kan et par tricks) Carmichael Haig (Ian Bliss), der kun har hån til overs for en af de andre gæster, specialisten med doktorgrad i djævelen June Ross-Mitchell (Laura Gordon). Men da June demonstrerer en meget livagtig session på "teenageforsøgskaninen" Lilly (Ingrid Torelli), begynder det hele at køre fuldstændigt af sporet.

Således helt overgivet til one location-handlingen i tv-studiet følges vanviddet både foran og bag kameraet, efterhånden som det går op for Delroy og hans tv-station, hvad der reelt er ved at udspille sig live for millioner af seere. Disse rammer former et anderledes intimt, men også i helheden lettere begrænsende møde med et djævelsk amokløb á la The Exorcist (1973). I et flot ramt 1970'er-tv-produktionsdesign og med en glimrende – og tiltagende forståeligt forbløffet – hovedrollepræstation af David Dastmalchian er rammerne sat om et effektivt og underkæbesænkende gys. Hvor går grænserne mellem fantasi, virkelighed og tv-filmet fup? Det er nogle af de overvejelser, som live-publikummet "må have gjort sig" under den skæbnesvangre præsentation...

Det hele er godt tænkt ind i metasammenhængen og fungerer uden de store udglatninger: Vi får transmissionen, som den "virkelig" foregik, krydret med lidt "ekstramateriale" bag kameraet. Blandt birollerne er særligt Ian Bliss mindeværdig som den nedladende skeptiker Carmichael Haig.