Des Teufels Bad (2024)

Det er ikke nogen helt nem opgave at sidde model til dette historiske "gys", der er skabt af instruktørmakkerparret bag den ubarmhjertigt ætsende The Lodge (2019), Severin Fiala og Veronika Franz, og som er baseret på det virkelige datidens fænomen, at særligt kvinder begik grum kriminalitet (de slog børn ihjel), hvis de ønskede at tage afsked med livet.

På dén måde blev de nemlig – modsat ved selvmord – renset af Gud (gennem en præst) og kunne møde halshugningen med “oprejst pande”. Derfor også hér gys i gåseøjne, for filmen er langt fra en gyser i traditionel forstand. Men derfor kan den godt være hårrejsende!

Produceret af blandt andre Ulrich Seidl er filmen en forventeligt uindpakket affære, og oplevelsen er i særklasse både uafrystelig og uforglemmelig, hvilket der er mange centrale grunde til. For det første er tidsbilledet lige dele ærligt og nøgent. Som tilskuere er vi i dén grad hensat til 1700-tallet i alt fra (naturlig) lyssætning, et simpelt lydbillede og ikke mindst et blændende produktionsdesign. Det er perfektion, så det knager i skelettet, især fordi filmen tør gå hele planken ud – helt og aldeles uden omsvøb. Det er sindssygt ærligt og forjættende og former det velsagtens smukkest filmede mareridt, du nogensinde har bevidnet.

Lydbilledet er næsten fuldstændig afklædt. Herunder anvendelsen af de fremtrædende naturens helt egne lyde såsom knitrende ild og hemmelighedsfuld vind i store trækroner.