Sex, Lies, and Videotape (1989)

Produktive og visionære Steven Soderbergh spillefilmsdebuterede i 1989 som både manusforfatter, klipper og instruktør: "Sex, Lies, and Videotape" er en uhyre moden debut, der fortjent bl.a. indkasserede Den Gyldne Palme i Cannes.

Historien om det "umage firkløver" – Ann (Andie MacDowell), John (Peter Gallagher), Cynthia (Laura San Giacomo) og Graham (James Spader) – kredser i grunden om noget så almeninteressant som sex. Men bag den lystfulde titel og dens protagonister gemmer der sig også en større kompleksitet, herunder fraværet af sex.

Succesadvokaten John får ikke noget på den dumme af hustruen Ann. Hun har vendt ham og sex ryggen og forstår ikke rigtig konceptet bag skibsbriksgymnastik. Hun udtaler direkte, at hun finder sex overvurderet. John er godt og grundigt frustreret, men kun indtil han får taget trykket hos Anns anderledes sextossede søster Cynthia. Tingene vendes kun yderligere på hovedet, da Johns tidligere ven dukker op og sådan lidt ved et tilfælde kommer til at afsløre sin helt særlige fetich.

"Sex, Lies & Videotape" vinder i særdeleshed på de fire nærved perfekte skuespillerpræstationer, der former handlingen. Men også på Soderberghs doserede, indsigtsfulde manus, der rummer en nærmest endeløs strøm af tøjlede skæve ideer. Filmen er mest i balance i den første times tid, hvor de løse ender blafrer på mageløs usikker grund: Her kan intet tages for givet, og fortællestilen indrammer udstrålingerne med en modig dimuntiv brug af filmmediets virkemidler...

Det ændrer sig lidt. Sidst i filmen går der en anelse betændelse i et ellers fænomenalt afmålt værk. "Sex, Lies, and Videotape" er i høj grad en skuespillernes film, og blandt de fire markante roller er James Spader og Laura San Giacomo en tand mere ætsende i deres respektive og meget forskellige portrætter af moderne, hvileløse voksne.