The Boogey Man (1980)

Rainer Werner Fassbinder-skuespilleren Ulli Lommel havde en "sideinteresse", nemlig at instruere (B-)gyserfilm i USA. Blandt disse er "The Boogeyman" nok en af de mere kendte og muligvis også den mest vellykkede.

Filmen er lidt et ynkeligt skue i den første halve times tid. Her er der virkelig ikke meget, der spiller i det aparte B-filmsplot. Mere rødsprængt smæk i rumpetten opstår der, da først spejlet begynder at lyne, hvilket bl.a. giver fotograferne Jochen Breitenstein og David Sperling noget sjovt og eventyrligt at arbejde med.

Da hun var barn, oplevede Lacey (Suzanna Love) noget rigtig ubehageligt – gennem et spejl. Hun så, hvordan hendes lillebror Willy (Nicholas Love) stak en kniv i ryggen på morens kæreste og hermed dræbte ham. Willy var opfyldt af had, fordi papfaren (iklædt strømpebuks over hovedet) bl.a. bandt ham fast til sengen.

20 år senere er der ugler i mosen! Willy har været stum lige siden ugerningen, mens Lacey er kommet videre – men kun til en vis grænse. Nu opfordrer hendes læge hende til at tage tilbage til huset, hvor det hele foregik dengang. Det skulle hun aldrig have gjort...

I virkeligheden er hovedrolleindehaveren i "The Boogey Man" et forhekset spejl, der tilmed er splintret i omtrent 508 stykker og derefter limet sammen igen. Hver eneste lille glassplint har sit eget liv, og det kommer Lacey og Willy og alle andre omkring dem til at mærke på egen krop og psyke.

I det hele taget er fotograferingen filmens markant største force – og på et meget højt niveau. Til gengæld er det med at finde fjernbetjeningen frem, når Tim Krogs skingre musikunderlægning giver den gas, hvilket sker ekstremt ofte... og det er ikke et rart bekendtskab!