Avengement (2019)

Stuntmanden Jesse V. Johnson har fundet sig et godt karrierematch ved også at instruere en lang række hårdtslående actionfilm. "Avengement" er historien om den sammenbidte Cain Burgess, der har udviklet en sød tand for ekstrem vold i sin tid bag tremmer. Da det endelig lykkes ham at undslippe fængslet før tid, sætter han de gerningsmænd stævne, der fik ham buret inde... også brormand himself.

En pæn portion humoristisk distance

Med en pæn portion humoristisk distance à la tongue in cheek-britisk, når det er bedst, lykkes "Avengement" med at servere sin vold, som var den en dessert. Blodet flyder, kæberne går af led, og lemmerne brækker, som var det en symfoni for stort testosteron-orkester. Det er smart og fyrigt koreograferet, og svært underholdende.

Sølvskinnende tænder

Scott Adkins nyder tydeligvis sin hævntørstrolle, komplet med sølvskinnende tænder og diverse ar i hele ansigtet – alt sammen tydelige tegn på hans hårde "karriere". Ingen tvivl om, at han stjæler billedet, og det er også meningen. Der er altså smæk for skillingen. Bagsiden af medaljen er fortællestilen, der i perioder drukner i sin egen über-vold i kækt klippet og hyperaktivt fotograferet og musikunderlagt ekstremitet.

"Voldscharme"

"Voldscharmen" lever dog helt i mål, og det er på denne baggrund bestemt ikke en film for sarte sjæle. Især ikke når kæber brækkes mod fx trappetrin. Det er knæk, der gør ondt helt ned i lilletåen – ikke mindst på lydniveau.