The Quiet American (2002)

    En aldrende britisk journalist mødes med en amerikansk læge i Vietnam under krigen. Begge er forelskede i den samme kvinde.


    ROMANTIK PÅ DRENGEN

    Michael Caine nomineredes til både en Oscar og en Golden Globe for sin portræt af den britiske journalist Thomas Fowler. Han er sidst i 60'erne og journalist i Vietnam under krigen i 1950'erne – og så er han smaskforelsket i purunge Phuong (Do Thi Hai Yen).

     

    Smuk og smækker

    Da Fowler introducerer den amerikanske læge Alden Pyle (Brendan Fraser) for Phuong, er også han leveret: Dén kvinde er åbenbart bare så smuk og smækker, at mændene går i selvsving for at få hende lokket i horisontal stilling på nærmeste skibsbriks!

     

    Oaser af stemning og autenticitet

    Fowler og Pyle forvilder sig også ud i det krigshærgede land, og her finder vi kortvarige oaser af stemning og autenticitet, bl.a. da herrerne må søge ly for natten i et vagttårn midt ude på det sumpede overdrev. Det er også i scener som disse, at Christopher Doyles silkebløde fotografering virkelig træder i karakter.

     

    Rosenrød, kedeligt eksekveret romance

    Den centrale og rosendryssende, outreret musikunderlagte og kedeligt eksekverede trekantsromance fylder dog langt broderparten af de 100 minutters genindspilning af Joseph L. Mankiewicz' film fra 1958. Begge film er baseret på Graham Greenes roman.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2026

    Fakta om filmen

    2002, Storbritannien, Romantik, Krigsdrama, Drama, Krig, Thriller, Historie, Bjerge på film, 101 min.

    Dansk titel: Den stilfærdige amerikaner
    Instr: Phillip Noyce Prod: Staffan Ahrenberg, Matthias Deyle, William Horberg Manus: Christopher Hampton, Robert Schenkkan Baseret på: roman af Graham Greene Foto: Christopher Doyle Klip: John Scott Mus: Craig Armstrong
    Priser
    • AAN - Bedste skuespiller (Caine)
    • GG-N - Bedste skuespiller (Caine)