Resistance (2020)

Så har man set dét med: Jesse Eisenberg som fransk mimekunstner og modstandsmand med børnetække. Lad det være sagt med det samme - denne cocktail (eller hvad man nu skal kalde den) fungerer alt andet end glidende.

En nationalhelt i støbeformen

Eisenberg præsterer nu egentlig ganske fair i hovedrollen som det virkelige livs teatralsk mimende Marcel Marceau, der "øjner chancen" for at blive nationalhelt ved at tage sig kærligt af en større gruppe jødiske spejderbørn, samtidig med at han melder sig som aktiv udøver i den franske modstandsbevægelse.

Potentielt rørende

Alt sammen potentielt rørende heltegerninger i en tid, hvor nazisterne ikke lægger fingrene imellem. Men det er ondskaben, der "sejrer" i Jonathan Jakubowicz' patos-belagte filmsaga. Sådan at forstå, at skildringerne af bl.a. Klaus Barbies kompromisløse slagtemetoder står skarpere end alle helteskildringerne sammenlagt.

Overfortalt- og spillet

Naturligvis affødt af en rigtig habil Barbie-præstation af talentfulde Matthias Schweighöfer, men også fordi der hér ikke er tale om dén glorifcering, som "Resistance" overfortæller- og spiller så grumt.

Ude af øje, ude af sind

Filmen er underkastet mængder af sovset underlægningsmusik, og i handlingen er absolut intet overladt til fantasien. Det er en filmoplevelse, der er lynhurtigt ude af øje, sind og hukommelse.