Resistance (2020)

Så har vi set dét med: Jesse Eisenberg som fransk mimekunstner og modstandsmand med børnetække. Lad det være sagt med det samme – denne cocktail (eller hvad, vi nu skal kalde den) fungerer alt andet end glidende.

En nationalhelt i støbeformen

Eisenberg præsterer nu egentlig ganske fair i hovedrollen som det virkelige livs teatralsk mimende Marcel Marceau, der "øjner chancen" for at blive nationalhelt ved at tage sig kærligt af en større gruppe jødiske spejderbørn, samtidig med at han melder sig som aktiv udøver i den franske modstandsbevægelse.

Potentielt rørende

Alt sammen potentielt rørende (helte)gerninger i en tid, hvor nazisterne ikke lægger fingrene imellem. Men det er ondskaben, der "sejrer" i Jonathan Jakubowicz' patosbelagte filmsaga. Sådan at forstå, at skildringerne af blandt andre Klaus Barbies (Matthias Schweighöfer) kompromisløse slagtemetoder står markant skarpere end alle helteskildringerne sammenlagt.

Overfortalt og -spillet

Naturligvis affødt af en rigtig habil Barbie-præstation af talentfulde Matthias Schweighöfer, men også fordi, der her ikke bliver tale om dén glorifcering, som "Resistance" ellers overfortæller og -spiller så grumt på.

Ude af øje, ude af sind

Filmen er underkastet mængder af sovset underlægningsmusik, og i handlingen er absolut intet overladt til fantasien. Det er en filmoplevelse, der er lynhurtigt ude af øje, sind og hukommelse.