Andrey Tarkovsky. A Cinema Prayer (2019)

Æblet falder ikke langt fra stammen, og Andrej Tarkovskijs søn viser her, at han også kan skabe film af stor poetisk kvalitet. Ganske vist er det med farmands film og æstetiske blik som primære indhold, men dokumentaren rummer også nye billeder af russiske landskaber, der er holdt helt i mesterens ånd.

Forførende blik

"Andrey Tarkovsky. A Cinema Prayer" holder sin form stram og indbydende gennem halvanden times forførende blik på Andrej Tarkovskijs liv og særligt værk. Filmen viser lange klip fra spillefilmene, krydret med interviews med Andrej og nævnte visuelle intermezzi.

Andrej seniors stemme

Et særkende ved filmen - og et smart valg - er, at det udelukkende er Andrej seniors stemme, som vi hører som forklarende voice over. Med både kendte interview-situatuoner og mindre kendte bag-kameraet-sessioner. Således sætter Andrej Tarkovskij selv sin filmkarriere i scene, gennem sønnens velovervejede æstetiske tilgang.

Hypnotiserende strøm af synæstesi

Gensynene med de store episke filmværker i form af velovervejede klip udgør en nærved hypnotiserende strøm af synæstesi. Det er svært ikke - igen - at blive suget ind i Tarkovskijs univers, selvom vi her er vidner til en metafilm og i princippet træder et skridt ud og betragter mesterværkerne på afstand. Men fordi dokumentar og "virkelighed" smelter så smukt sammen, fremstår Andrej juniors dokumentarfilm i sig selv som et værk af høj kaliber.