A Million Ways to Die in the West (2014)

Dyrt og flot produceret og tilsvarende stjernespækket westernkomedie, begået af bamsefarceinstruktøren bag Ted (2012), hvad plakaterne til filmen da heller ikke undlader at fortælle. "A Million Ways to Die in the West" fyrer den af fra første scene (efter den John Ford-flotte titelsekvens) med ekstremt platte replikker, prutlyde og dumme typer.

Instrueret med hovedet i pruthøjde

Seth MacFarlane instruerer – og spiller hovedrollen – med hovedet i pruthøjde, og løjerne bliver absolut kun glimtvis tilnærmelsesvist morsomme. Her går simpelthen for meget standupkomik i den, og MacFarlane imponerer ikke som fårebonden Albert, der må genopfinde sig selv, efter at kæresten er skredet og nu snaver med overskægsspecialisten Foy (Neil Patrick Harris).

En forelskelse under opsejling

Skæbnen vil, at den spændende Anna (Charlize Theron) kommer til lilleputbyen, og en forelskelse er under opsejling. Uheldigvis er hendes dominerende mand Clinch (Liam Neeson) på vej i deres retning, og selvom Anna hader ham, kan sammenstødet alligevel ikke undgås. Hvem trækker mon det længste (kærligheds)strå i Det Vilde Vesten?

Høj score på dårlige vittigheder

Underholdningsværdien i en film så fladpandet som denne ligger primært i fascinationskraften: Hvor dårlige vittigheder og replikker er det muligt at skrive og eksekvere? I tilfældet "A Million Ways to Die in the Wes" er vi hurtigt på en meget høj score. Herudover bliver man hængende, fordi produktet er visuelt flot og teknisk (tidsbillede)-troværdigt.

Tåbelig pløre

På rollelisten klarer Liam Neeson og Charlize Theron sig – næsten – igennem de tåbelige scener, hvor de fleste andre omkring dem forkrampes i den tåbelige pløre, der udgør manuskriptet. Komplet med (kvælende) klassisk western-musik af Joel McNeely.