Fled (1996)

Så er amerikanerne på banen igen med en snotdum actionfilm, der bare kan det dér med smarte bemærkninger, og som brillerer med en hel perlerække af skudsvadaer, som vore helte og skurke – lige indtil det afgørende klimaks. Dog må det indrømmes, at "Fled" er glimrende underholdning, niveauet kunne rent teknisk være væsentligt lavere.

Larmefilm!
Har du en spand popcorn og en stor flaske cola i nærheden, kan du lige klare skærene, mens du i en vildt usund siddende stilling finder en grimasse, der kan passe til denne klichéfyldte larmefilm.
 

Strategi nødvendig

I "Fled" følger vi to dybest set uskyldige fanger, der efter en voldsom skudepisode er flygtet fra en straffearbejdsplads. De er lænket til hinanden, den ene stærkere end den anden – hvis ikke i fysisk styrke, så i rappe replikker. Nu gælder det om at lægge en strategi som kan føre dem i sikkerhed for det ivrige politi, der sætter omtrent firs helikoptere og hundrede jakkesætsklædte FBI-agenter på sagen.

Personopgør
Det er imidlertid de personlige opgør og skænderier, der volder fangerne størst kvaler. Men ligeså snart, de har fået dæmpet gemytterne over for hinanden, er redningen indenfor rækkevidde!
 

Hektisk biljagt

Nu viser det sig pludselig, at den ene fange er politibetjent, men det er en længere historie, som vi ikke har tid til at få fortalt, og så sidder vi i stedet midt i en ualmindeligt hektisk biljagt, der på bedste fladpandede manér efterlader et hav af brændende politibiler og smarte bemærkninger. Inden længe er filmen slut, og inden et rapnummer akkompagnerer end credits, afsluttes hele herligheden med endnu en smart bemærkning...