G.I. Jane (1997)

Det tekniske niveau i Ridley Scotts produktioner er altid højt, men indholdet i mange af hans senere film er skuffende. "G.I. Jane" er ikke den dårligste Ridley Scott-film, den er bare ganske middelmådig og uden vilje til at overskygge de klichéer, der unægteligt bor i manuskriptet.
 

Opslidende træningsprogram

Den smækre militærkvinde Jordan O'Neil (Demi Moore) udvælges af en kvindelig senator til – som den første kvinde – at deltage i det hårde, opslidende træningsprogram til frømandskorpset.

Den perfekte forsøgsperson
Kvinder skal, ifølge nye love, have samme muligheder som mænd for at uddanne sig i militæret, og Jordan O'Neil synes at være den perfekte forsøgsperson.

Ret skal være ligeret

O'Neil slår til og begynder snart på træningen, nu kaldet "G.I. Jane", side om side med masser af stønnende og prustende, men anderledes arketypiske soldater. Til at begynde med bliver hun behandlet mere lempeligt end mændene, men dét vil hun ikke finde sig i, så hun går til overbossen og beder ham give hende nøjagtigt de samme betingelser som mændene! Hun rager selv de lange mørke lokker af hovedet og får på dén måde et så tilpas maskulint(!) udseende, at det kan være svært at skelne hende fra mændene.

"En rigtig mand"
Nu må G.I. Jane kæmpe ligeså hårdt som alle andre, ja endog hårdere – hun er jo kvinde – og hendes hensynsløse overordnede John Urgayle (Viggo Mortensen) skyr ingen midler for at gøre hende til "en rigtig mand’".

Farlige forbindelser

O'Neil klarer sig så godt, at senatoren bliver helt urolig. Det var kun af politiske årsager, hun satte projektet i gang. Hvis O'Neil klarer sig alt for godt, vil flere farlige forbindelser gå op i sømmene...

Ligestillingsopgør
Filmen er stilfuld, tempofyldt og ganske underholdende, men det nytter altså ikke ret meget at koge suppe på ligestillingsopgøret i militæret, hvis ikke man er a) enten lidt original eller b) tilfører blot en smule humor.