Twins (1988)

Det er fantastisk at se, så fin en komiker den kæmpestore Arnold Schwarzenegger kan være. En mand man ellers kender fra hårdkogte actionfilm, hvortil hans kæmpe krop er perfekt.

I "Twins" er han, naturligvus helt bevidst, sat overfor Danny DeVito, en af Hollywoods genetisk mindste skuespillere. Pudsigt nok viser de to sig at være tvillinger ud af et særprojekt med seks forskellige fædre og én mor.

Morsomt bøvet
Det er tydeligt at se, at Schwarzenegger nyder sin rolle som den ret naive "familie-type", der viser sin kærlighed til sin tvillingebror meget åbenlyst. Han kan se meget bøvet ud på en morsom måde, der går lige ind, og han har også en charme gemt et sted, som han finder frem på de rigtige tidspunkter.

Blød om hjertet
Danny DeVito er også en habil komiker og gør det perfekt som den lille, tætte mand, der er mere forbryder end tvillingebror til nogen som helst. Han tror slet ikke sin bror, selvom han betaler ham ud af fængslet og hjælper ham ud af mange slemme kniber. Men efterhånden begynder brikkerne at falde på plads for den lille mand, og også han bliver blød om hjertet.

Morsomme modsætninger
Det morsomste i "Twins" bygger på de to vidt forskellige mænd og modsætningerne stor-lille. Filmen bliver desuden aldrig alt for ofte over-amerikansk, men den tenderer, og somme tider er det lidt for påtrængende. Men filmen er alt i alt vellykket morsom, velfilmet og velspillet.