Westworld (1973)

Med en original humor blander instruktør og manuskriptforfatter Michael Chrichton to vidt forskellige filmgenrer – western og science fiction.
 

Lyder tillokkende...

Denne blanding lyder i sig selv tillokkende, og der er glædeligt høj valuta for pengene i "Westworld", der på mange måder sprænger alle rammer.

Forlystelsespark for voksne
En ny form for forlystelsespark for voksne har fået stor succes i USA. De voksne strømmer til. Hér kan man vælge en af tre "verdener" – et præcist genskabt fortidsunivers serviceret af robotter. Således vælger John Blane (James Brolin) og Peter Martin (Richard Benjamin) "Det vilde Vesten"... en uges meget realistisk ophold i "Westworld".
 

Alt er tilladt

Her er alt tilladt, skydevåbnene og ammunitionen er ægte, mens de fleste folk i verdenen er robotter. Våbnene er sålededes udstyret med en varmesensor, så almindelige mennesker ikke kan risikere at blive skudt udenfor saloonen.

Kolde robotter
De kolde robotter er programmeret til at tirre gæsterne. Om natten bliver de repareret og kan allerede næste dag udfordre gæsterne til skudduel igen. Gæsterne finder Westworld ganske underholdende.

Våde drengedrømme

At vandre rundt i de realistiske kulisser som en anden cowboy er at få drengedrømmene til at gå i opfyldelse. Men pludselig en formiddag bryder hele Westworlds omfattende computersystem sammen, og robotterne begynder at handle uden at tøve.

En balancekunst
"Westworld" balancerer hele tiden mellem western- og science fictiongenren. Det ene øjeblik er vi tilbage i 1800-tallets vilde vesten, det næste bag kulisserne i programmeringsrummet med flimrende dataskærme og stressede, kittelklædte eksperter.

Overbevisende effekter
Når eksperterne reparerer robotterne, blottes opfindsomme alternativer til menneskets organer. Dét er gode og overbevisende visuelle effekter. Efterfulgt i 1976 af "Futureworld" instrueret af Richard T. Heffron.