Wolfgang (1997)

    En stakkels midaldrende mand lægger under for morens pres. Hun kalder ham Wolfgang og har nærmest tvunget ham til at komponere.


    UTRADITIONEL TRAGIKOMEDIE

    Et skønt firkløver af ivrige og velinstruerede skuespillere gør den Oscar-nominerede danske kortfilm "Wolfgang" til en ganske uforglemmelig oplevelse.

    Ufrivillig komponist
    Den ufrivillige komponist Werner (Stig Hoffmeyer) er kommet i en slem knibe, da han står med orkestret i Radiohuset og ti publikummer og skal dirigere egne værker, som hans ambitiøse mor (Vera Gebuhr) har tvunget ham til at komponere.

    Deprimeret tubaspiller
    Problemerne bliver ikke mindre, da tubaspilleren Gert (Frits Helmuth) i protest har sat sig op i tårnet i en akut depression over at være... tubaspiller!

     

    Herlige replikker

    Werner prøver ihærdigt at overtale ham til at komme ned igen, mens moren dukker op og presser yderligere på. Samtidig forsøger violinspilleren Arne (Søren Sætter-Lassen) at mægle. Herlige replikker falder på stribe i en velinstrueret og veloplagt kortfilm.



    Anmeldt i 2001 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2025

    Fakta om filmen

    1997, Danmark/KortDok, Komedie, Drama, Musik, 14 min.

    Dansk titel: Wolfgang
    Instr: Anders Thomas Jensen Prod: Anders Thomas Jensen, Kim Magnusson Manus: Anders Thomas Jensen Foto: Jens Schlosser Klip: Sanne Prehn
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AAN - Bedste kortfilm