Flamberede hjerter (1986)

"Over 400.000 danskere har nu sagt Helle for Helle Ryslingens Flamberede hjerter," fortalte en biografannonce i marts 1987. Og "Flamberede hjerter" er da også et banebrydende dansk komediedrama, der forståeligt satte befolkningen på den anden ende. Instruktør Helle Ryslinge rammer den "moderne kærlighed" lige på kornet og fletter op- og nedture sammen på en ganske raffineret hverdagslig måde.

Mindeværdige scener
Historien er ganske enkelt sprød og rummer et par af nyere dansk films mest mindeværdige scener. Kombineret med stort skuespil står "Flamberede hjerter" meget stærkt. Humoren skinner igennem og supplerer den barske alvor fint. Sygeplejersken Henriette "Henry" (Kirsten Lehfeldt) klistrer lidt for nemt til limpinden, da hun møder den liderlige overlæge Henrik Løwe (Torben Jensen). Filmen skrev Helle Ryslinge i øvrigt med tanke på sig selv i hovedrollen som den enlige Henriette, der tumier rundt med et mere og mere skrøbeligt håb om et ståsted i verden.

Nedtur efter forelskelse

Den stormende forelskelse vendes snart til en stor nedtur. Da Henry erfarer, at Løwe er en womanizer uden sidestykke, beslutter hun sig for at tage hævn – men dét bliver straffet. Filmen første halvanden time er simpelthen ubetalelige, men desværre er der sat tyve minutter for meget på i sidste ende, så filmen som helhed kommer til at virke for langtrukket. Ud over Kirsten Lehfeldts og Torben Jensens fremragende præstationer, lyser særligt Peter Hesse Overgaard op som Henrys nervøse kunstnerbror. Søren Østergaards overkarikerede bøsseparodi er lidt for langt ude.