Bridget Jones's Diary (2001)

    En ung, britisk singlepige vil gøre alt for at finde en kæreste, men mænd er ikke, hvad de burde være.


    FESTLIG BRITISK HUMOR

    + PLUS: spil | humor | timing | uden filter
    -MINUS: lidt til den sødladne side

     

    Det er faktisk lykkedes briterne hér at skabe en temmelig vellykket romantisk komedie, fri for fortidens kostumeinferno og opstillede kulisser med stramme dialoger.

    Uforlignelig ironi
    "Bridget Jones's Diary" lever højt på sin uforlignelige ironi, der virkelig slår fødderne væk under tilskueren med en del meget morsomme scener til følge. Amerikanske Renée Zellweger udfylder titelrollen som den 33-årige singlepige Bridget Jones, der sætter sig for, at nu skal det være slut med livet som utjekket single.

    Et bål er tændt
    Straks er der tændt et bål mellem hende og chefen Daniel Cleaver - og bålet ender hurtigt i en eksplossion i dobbeltsengen. Bridget er selvfølgelig i den syvende himmel, men hun har glemt at tage højde for (nogle) mænds tendenser i retning af utroskab.

    Kærligheden fra uventet kant
    Daniel Cleaver bliver afsløret med en anden kvinde, og Bridget Jones må på rov igen. Denne gang kommer kærlighedens flamme fra en uventet retning, da hendes uhumoristiske 'hadeven' Marc Darcy pludselig viser sin interesse.

    Raffinerede detaljer
    Filmen fremstår som stort set ligeså morsom, som den må have været at indspille. Dialogen er forholdsvis ublufærdig, og de bedste jokes opstår pludseligt ud af raffinerede detaljer.

    Groteske situationer
    Skuespillerne giver den hele armen og rammer ofte i plet i deres karakteristik af kendte, groteske situationer. Billedligt fremstår filmen som en farvestrålende komedie.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2021

    Fakta om filmen

    2001, Storbritannien, Komedie, Romantik, 91 min.

    Dansk titel: Bridget Jones' dagbog
    Instr: Sharon Maguire Prod: Tim Bevan, Jonathan Cavendish, Eric Fellner Manus: Helen Fielding, Andrew Davies, Richard Curtis Baseret på: roman af Helen Fielding Foto: Stuart Dryburgh Klip: Martin Walsh Mus: Patrick Doyle
    Priser
    • AAN - Bedste skuespillerinde (Zellweger)
    • GG-N - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Zellweger)