King Kong (2005)

Und dig selv dén fornøjelse at tilbringe tre timer i selskab med Peter Jacksons nyfortolkning af filmklassikeren "King Kong". Tre timer er ikke et sekund for meget i dette fantastisk vellykkede eventyrdrama, hvis største styrke ligger i en uhøjtidelig og doseret humoristisk tilgang til stoffet.

Nødvendig distance
Peter Jackson skaber hermed den nødvendige distance til den svulstige historie gennem en fintfølt blanding af over- og underdrivelse. Den ene genialt gennemtænkte spændingsscene afløser den anden, og dét modtages skiftevis med knugede hænder og befriende latter blandt publikum.
 

I en klasse for sig

Produktionsdesignet – ligesom i høj grad miniaturer og computeranimation – er i en klasse for sig. Jackson ved, at stort anlagte animationer har en tendens til at blive for vulgære og oftest er svære at kapere. Måske er han ovenikøbet blevet klogere efter at have begået netop denne fejl i sin "Ringenes Herre"-trilogi.
 

Overbevisende eventyraction

Det lykkes således Peter Jackson at fjerne dét element at "statisk elektricitet", der kendetegner mange moderne Hollywood-spillefilmsanimationer. Væk med den bløde hinde af utroværdighed, der ofte følger stort anlagte kamp- eller historiske scener.

Over- og underdrivelser virker
Hér kommer over- eller underdrivelsen ind som et bevidst og særdeles effektivt virkemiddel: En lang dinosaurus/menneskejagt, der ender i et absurd harmonikasammenstød er et godt eksempel. Den veludviklede sans for humor forstærker overdrivelsen markant og gør scenerne så meget desto mere fornøjelige.
 

Dygtige castere

Dygtige castere har fundet et stort potentiale til at besætte snart sagt alle roller af betydning. Naomi Watts spiller med en ualmindeligt forførende "sart kvindelighed", fuld af smittende skønhed og smerte.

Forrygende sammenbidt

Jack Black er forrygende i en sammenbidt rolle som den maniske filminstruktør. I mindre roller finder vi eksempler på fin typecasting: Thomas Kretschmann er fx virkelig skabt til rollen som kaptajn Englehorn.

Effekterne er den største spiller
Effekterne er naturligvis den allerstørste spiller i en teknisk kompleks film som "King Kong", men det er den fantastiske historie, der rummer det helt store eventyr, som bare ikke kan trætte. En smule sentimentalt, ja, men det er så smukt alligevel...

Tegneserieagtige virkemidler

Teknisk spiller den betagende location-fotografering i New Zealand utroligt godt sammen med studie-, miniature- og computeroptagelser fra især 1930'ernes New York. Peter Jackson benytter tegneserieagtige virkemidler til at genskabe storbyen fra dengang.

Hårrejsende effektivt
Kongs kaos fra gadeplan til tagtop udgør en helt fantastisk medrivende finale på et drama, der rummer det hele. Kun de færreste vil kunne sidde gennem denne filmoplevelse uden gåsehud, tårer i øjenkrogen og alle neglerødder frit fremme.

Hårrejsende uhygge

Hårrejsende uhygge opstår, da holdet går i land på den fremmede ø og bliver mødt af et kannibalistisk, indavlet, dødssygt folk. Her er et eksempel på momentært supergys, der kan give klump langt ned i mellemgulvet flere dage efter. James Newton Howard har præsteret smuk og velafstemt musik, der står rigtig godt til filmens meget forskellige stemninger.