Adams æbler (2005)

Et af Anders Thomas Jensens klart bedste skud i bøssen er denne veloplagte og relativt finurlige lille komedie, der sætter tingene på spidsen og spidder dem godt og grundigt.

Vellykket absurd komedie

"Adams æbler" tager således også prisen som nyere dansk mainstreamfilms mest vellykkede absurde komedie. Båret på hænder og fødder af dygtige skuespillere, i særdeleshed den omskifteligt velintegrerede Ulrich Thomsen, baserer Jensen sine scener primært på iørefaldende, rappe, smarte og grænseoverskridende replikker.
 

I pleje hos landpræsten

Eksfangen (og nynazisten) Adam (Thomsen) kommer i pleje hos landpræsten Ivan (Mads Mikkelsen), der – båret af selveste Vorherre – har et stort hjerte og en enestående evne til at se alting i et positivt lys.

En stor udfordring

Hos præsten bor også den utilpassede Khalid (Ali Kazim) og drukkenbolten Gunnar (Nicolas Bro). Men Adam har slet ikke tænkt sig at indordne sig under Ivans hellige dagsorden, han er omvendt fast besluttet på at knække præsten, men dét skal vise sig at blive en større udfordring.

Elegant stemningsfolie
Finurligheden i Jensens komedie ligger i den kunstnerisk elegante stemningsfolie, som vitser og grimasser er pakket i. Begivenhederne bliver med vilje smurt ind i absurde usandsynligheder og forstærkes af de svulstige strygere fra Jeppe Kaas' glanspolerede underlægningsmusik og filmfotograf Sebastian Blenkovs dramatiske totalbilleder i lyn og torden.
 

I Jensens univers

Således fungerer det absurde godt i filmen, og skuespillerne trives i det store og hele pragtfuldt i Jensens univers. Stereotyperne udi dansk spillefilm lever dog stadigvæk i bedste velgående, og Mads Mikkelsen har ikke rykket sig en millimeter fra en vanlig komisk gennemsnitsrolle.

Tvivlsomme indsatser

Paprika Steen brillerer ved ikke rigtig at kunne finde ud af spille dårligt (hvad hun bør), Ali Kazim er direkte utilpas ved sin rolle som "perker" og leverer en mere tvivlsom indsats.

Inflation i de rappe replikker
Rappe replikker alene (især fra Ole Thestrups læge Kolberg) gør ikke en stor film, og det synes stadig ikke at være gået op for Jensen, der fortsætter i samme spor og i det store og hele copy/paster elementer fra tidligere danske dundersucceser og tilsætter dem en smule mere salt og peber. Dog skal det fremhæves, at "Adams æbler " er et skridt i den rigtige retning og måske viser prøver på, at Jensen agter at bevæge sig ud i mindre vindstille farvande?

Pressen skrev

"Flot fotograferet, men humormæssigt går det for meget op og ned" // "Begavet, foruroligende og formidabelt underholdende" // "Unik surrealistisk komedie" // "Det er guddommeligt morsomt, når Anders Thomas Jensen parodierer behandlingssamfundet og jonglerer med godt og ondt i sin hidtil bedste film" // "Blander absurd komik med religiøse temaer, men resultatet er ikke vellykket" // "Måske ikke nogen storfilm, men en snurrig bagatel" // "En teologisk ævlekage serveret iskold med creme fraiche og kynisme. En smule lune havde klædt det ganske originale projekt".