The Legend of Tarzan (2016)

Blockbusterinstruktøren David Yates kvæler hér Tarzan-legenden i et gennemgribende computeranimeret hysteri, der aldrig finder fodfæste, men glider af på overfladen.

Alexander Skarsgård har trænet mavemusklerne ekstra hårdt, så han som Tarzan kan svinge sig i lianerne gennem junglen uden at få fibersprængninger. Og det får han hårdt brug for, da den åleglatte spekulant Leon Rom (Christoph Waltz) er på diamantjagt...

Så længe, filmen holder sig inden for den reelle fortælletekniks rammer, er den både flot og elegant: Henry Brahams fotografering indkapsler rigtig pænt en afrikansk atmosfære omgærdet af mystik. Men "The Legend of Tarzan" kommer i dén grad til kort, når den bevæger sig ud ad de computergenererede grene (bogstavelig talt). Herfra slynger utroværdige lianer og gorillaer sig arm i arm med Tarzan gennem en ligeså computeranimeret jungle – og det er ikke kønt, uanset hvor langt teknologien er kommet.

Den betændte Leon Rom er i Christoph Waltz’ varemærkeslibrige skuespil en af de mest underholdende rollefigurer i filmen, og der er scener af pæn intensitet om bord på hjuldamperen, hvor Tarzans kærlighed Jane (Margot Robbie) sidder i saksen. Her puster danske Casper Crump sig også op i en lille birolle som major Kerckhover. Ellers er storfilmen mest af alt centreret om Skarsgårds fysik, og det hjælper ikke meget på de udtalte slagsider i filmen, at Samuel L. Jackson charmer sig ind som George Washington Williams.

Alexander Skarsgård syntes i øvrigt, det var særligt fornøjeligt at portrættere Tarzan-legenden, fordi han voksede op med en Tarzan-glad far (Stellan Skarsgård).