To verdener (2008)

    En 17-årig pige fra en Jehovas Vidner-familie forelsker sig i en ung mand udenfor troen og må vælge mellem kærligheden og familien.


    DET SVÆRE VALG

    I sin fatalistiske fortællestil - meget lig publikumssuccesen Drømmen (2006) - fortsætter instruktør Niels Arden Oplev ad det sikre spor, hvor en højdramatisk historie forener folkelighed med psykologisk friktion.

    Masser af friktion
    For friktion er der masser af: "To verdener" udgør en udbryderprinsesses opgør med troens jerngreb, og kærligheden må vinde. Men ikke uden netop mentale modhager, tvivl og gudfrygtig modstand.
     

    Lykkeligt troende

    17-årige Sara er Jehovas Vidne og tror sig lykkelig i denne situation, hvor sammenholdet alt andet lige er stolt og trygt. Da hendes far en dag har været konen utro, vælger børnene i faderens nødvendige angren at blive boende hos ham - for moderen er i sit valg om at flytte fra familien reelt den mest utro.

    Det svære valg
    Da Sara en dag møder den 23-årige Teis, bliver det begyndelsen til en særdeles turbulent tid for hende. For første gang mærker hun forelskelsens pust, og nu må og skal hun tage stilling til, om hun vil blive i Jehovas trygge favn eller tage springet og blive udstødt af familien, men til gengæld følge sit hjerte.

    Skabt til et filmdrama
    Det tør da siges, at denne historie er skabt til et filmdrama, og da særlig et af slagsen med Niels Arden Oplev ved roret. Et drama som dette har den helt afgørende sensations- og snagebegærlige tæft, der sikrer et stort publikum og en dramatisk udvikling, der passer sig selv komfortabelt.

    Baseret på en sand historie
    Arden Oplev fremhæver selv styrken i, at filmen er baseret på en sand historie: At det skulle booste troværdigheden og få det til at risle koldt ned ad ryggen, når den stærke og semi-sekteriske tro sættes på spidsen.

    Universelt højspændt
    Sandheden er, at historien er så universelt højspændt og almindeligt kendt blandt nysgerrige væsner, at det virkelige tragi-forløsende drama ikke synes forstærkende på den uhyggelige sandhed - at det skal fremhæves og gentages synes snarere en smugle sensationssøgende.

    Ærlig forelskelse
    Filmens styrke ligger i den ærlige og jomfruelige forelskelse, hvor Rosalinde Mynster i særlig grad formidler det forbudte, men utæmmelige med elegance. Pilou Asbæk gør som filmens anden spillefilmsdebutant en reel, men unuanceret entré.

    Ikke langt mellem klichéerne
    Der er ikke langt mellem klichéerne i portrættet af Jehovas Vidner. På trods af, at Oplev bryster sig af ikke at have hængt Vidnerne ud eller malet et bestemt negativt portræt af dem, udgør filmen alligevel et brandtæppe af meningsdannelse, hvor den sort sekteriske stemning bliver herskende.

    Tiltag til sympatiske portrætter
    Ganske vist er der tiltag til sympatiske portrætter af Vidner som ’helt almindelige mennesker’, særligt gennem Sarah Bobergs stillingstagende mor og Thomas Knuth-Winterfeldts udstødte storebror, men de blødgørende roller ender mest af alt som karikaturer. Anders W. Berthelsens stramt opmalede præst (komplet med perfekt skæggrænse) hører faktisk til blandt hans mere udfordrende roller.

    Flad musik
    Den fladt komponerede filmmusik assisterer som oftest, når begivenhederne spidser til. Således sætter strygerne næsten altid ind, hvis enten sorrig eller glæde er under opsang.



    Anmeldt i 2013 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, Danmark, Psykologisk drama, Teenagere, 116 min.

    Dansk titel: To verdener
    Instr: Niels Arden Oplev Prod: Thomas Heinesen Manus: Steen Bille, Niels Arden Oplev Foto: Lars Vestergaard Klip: Anne Østerud Mus: Jens Bjørnkjær, Jacob Groth
    Priser
    • BD - Bedste birolleskuespillerinde (Boberg)
    • BD-N - Bedste film
    • BD-N - Bedste skuespillerinde (Mynster)
    • BD-N - Bedste birolleskuespiller (Spottag)
    • RB - Bedste birolleskuespiller (Spottag)
    • RB - Bedste birolleskuespiller (Boberg)
    • RB - Bedste klipper
    • RB - Bedste musik
    • RB-N - Bedste film
    • RB-N - Bedste skuespillerinde (Mynster)
    • RB-N - Bedste instruktør
    • RB-N - Bedste manuskript
    • RB-N - Bedste scenografi
    • RB-N - Bedste kostumer
    • RB-N - Bedste makeup
    • RB-N - Bedste musik
    • RB-N - Bedste sang ("Someday")