4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Drømmen
Efter at en 13-årig dreng nær har fået revet øret af en skolens koleriske rektor, begynder en ubehagelig sag mod et tungt system.
RETFÆRDIGHED FOR FOLKET
For folket en drøm af en film - for nogle kritikere den bedste film, de nogensinde har set.

I dagligstuetomrummet efter "Krøniken", hvor fladskærmsvæggen ikke længere søndag efter søndag bliver fyldt ud af tidstypiske biler, gryder, pander, kopper, faconer, frisurer, overdele, nederdele, hatte og briller, kom "Drømmen" som sendt fra himmelen, og familien Danmark tog i biografen i stor stil for at se, hvordan deres lille land tog sig ud anno 1969, mens revselsesretten endnu var tabubelagt.

Galvaniseret forudsigelighed
Instruktør Niels Arden Oplev iscenesætter med en næsten ubegribelig grad af fantasiløshed. Hele hans historie og hele realiseringen af den er ned i mindste detalje en grov stereotypisering, der er galvaniseret forudsigelig.

Uden bundprop suges den ene jammerlige skuespillerpræstation efter den anden ud, fulgt af en kaskadisk fossende mængde almindeligt folkeligt juks, efterladende nok slam til at fylde en gylletank.

Det kræver nogle gange stride ord at beskrive en grim oplevelse, og "Drømmen" er lige netop en sådan oplevelse - rigtig dårlig kunst, fortænkt og forplumret.

13-årige Frits (Janus Dissing Rathke) er søn af en depressiv landmand (Jens Jørn Spottag), der af og til havner på psykiatrisk afdeling.

Frits er på sin skole underlagt en ekstremt kolerisk rektor (Bent Mejding), der en dag i hidsighed hiver Frits' ene øre halvt af. Efterfølgende står drengens forældre meget tøvende i sagen: skal de tie eller tale?

Imens står den stakkels dreng i en identitetskrise, med det ene øre skamferet og en frisure, der er ufrivilligt klædelig, med det ene ben et godt stykke inde i voksendommen og stadig en lille dreng, der ikke har noget at skulle have sagt.

Heldigvis har skolen fået en ny lærer ansat på prøve (Anders W. Berthelsen). Ud over at få sat lidt skub i den konservative skole bliver han også en vigtig brik i den lille families kamp for retfærdighed.

Skuespillere uden talent
Man kunne vel i det mindste have forventet, at filmens castere havde fundet en dreng med nogenlunde talent til at spille hovedrollen.

Allerede femten sekunder inde i filmen er man overbevist om, at filmen bliver en fiasko, fordi Janus Dissing Rathke alene i sin mimik virker kunstig. Det er sådan set ikke drengens skyld men resultatet af kunstnerisk og æstetisk mangel på dømmekraft hos instruktøren.

Man kan til nød trække opgivende på smilebåndet over talentsvage Berthelsen som hippielærer, Anne-Grethe Bjarup Riis i en styg præstation som mor med tiltagende gennemslagskraft, Bent Mejding i en nærved latterliggørende typecastet rolle som kolerisk rektor - og alle de andre stereotyper på rollelisten.

Minus opfindsomhed
Men det gør ondt, at også børnene - i bedste Nils Malmros-stil - er skrabet sammen uden et eneste blik til kvaliteten i deres spil. Man kan ganske enkelt ikke være bekendt at lade sagesløse børn blive til grin på dén måde.

Historien er transparent forudsigelig, og graden af opfindsomhed er uhyggeligt lav, når Oplev skildrer strid og sammenhold, med- og modgang, op- og nedtur, kind- og gymnastikhest, kærlighed og retfærdighed.

Stilen er klassisk strømlinet med knivskarpe nærbilleder og olieret jævne kamerature, ofte også gerne i cirkler rundt om en central person, fx Anders W. Berthelsen i sin netop erobrede tjans som gårdvagt på skolen. Akkompagneret af harmoniske strygere er vi ikke i tvivl om, hvad vi skal synes om de enkelte scener.

At høre den lille Frits på engelsk recitere sit store idol, Martin Luther King, som han også i trods vælger at tage navneforandring efter, er ganske enkelt en traumatisk voldtægt på en sagesløs tilskuers almindelige kvalmetærskel.

Det kan være en af forklaringerne på, at "Drømmen" har givet anledning til jubel uden for Danmark, at udenlandske seere ikke i samme grad er i stand til at gennemskue makværket, hvor den nationale hyldest til gengæld er ubegribelig.

Det er rent ud sagt, så man tror det er løgn. Men det er retfærdighed for folket!
Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Drømmen

Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7Karakter: 1 ud af 7
Fakta om filmen
2006, Danmark, Drama, 104 min
Dansk titel: Drømmen
Instr: Niels Arden Oplev Prod: Sisse Graum Jørgensen  Manus: Steen Bille, Niels Arden Oplev  Foto: Lars Vestergaard  Klip: Søren B. Ebbe  Mus: Jacob Groth  
Medvirkende:
Janus Dissing Rathke (Frits)
Bent Mejding (Lindum-Svendsen)
Anders W. Berthelsen (Freddie Svale)
Jens Jørn Spottag (Peder)
Anne-Grethe Bjarup Riis (Stine)
Peter Hesse Overgaard (Erling)
Sarah Juel Werner (Iben)
Elin Reimer (Farmor)
Gyrd Løfqvist (Farfar)
Lasse Borg (Søren)
Daniel Ørum (Troels)
Steen Stig Lommer (Lærer Olsen)
Peter Schrøder (Kordegn)
Tina Gylling Mortensen (Fru Birk)
Stig Hoffmeyer (Pastor Finsen)
Birgit Conradi (Præstens kone)
Lise Stegger (Margrethe)
Nis Bank-Mikkelsen (Anders)
Katrine Jensenius (Fru Kvist)
Helle Merete Sørensen (Lindum-Svendsens kone)
Kurt Ravn (Læge)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.