What Remains (2022)

Lige i overkanten nedtonet – nærmest letargisk – nordisk krimi, der er udtalt koproduceret, hvilket også trækker den samlede oplevelse nedad. Trods åbenlyse svagheder er "What Remains" dog et interessant, og i glimt også stemningsmættet, portræt af virkelige nordiske hændelser.

Kinesisk finansieret

Finansieret primært af kinesiske kræfter (suppleret af finske, britiske og amerikanske) og instrueret af spillefilmsdebuterende Ran Huang er "What Remains" lidt af en aparte størrelse. Handlingen foregår i Sverige, er optaget i Finland, og alle taler enten Swenglish eller på anden måde engelsk med accent.

En særegen virkelig historie

De virkelige begivenheder, som handlingen flirter med, er den særegne historie om svenskeren Sture Bergwall (i filmen kaldet Mads Lake), der til både politi og terapeut erkender sig skyldig i en lang række uopklarede mord på primært drengebørn.

Som lyn fra en klar himmel

Bekendelserne kommer som flere lyn fra den klare himmel, og når der graves dybere i de enkelte detaljer, kan det måske også vise sig, at Mads er ganske uskyldig...?

2 x Skarsgård

Farmand Stellan og sønnike Gustaf Skarsgård spiller hér sammen, begge i større roller som hhv. politimanden Sören Rank og den psykiatriske patient Mads Lake. Samspillet gør i sig selv "What Remains" til lidt af "skal ses" for Skarsgård-fans.

Ikke de bedste odds

Men reelt har hverken Skarsgårdene eller nogle af de andre skuespillere ret gode odds for at brænde igennem. Primært som følge af den invaliderende (og fuldstændigt unødvendige) engelske dialog, men også fordi Ran Huangs iscenesættelse er så langsommelig (og uden forløsning), at det i længden bliver dræbende. Filmen varer over to timer, og det er en halv for meget.

Fravær af underlægningsmusik

Værd at fremhæve i dette regnestykke er dog det ret gennemgående fravær af underlægningsmusik, hvilket pifter autenticiteten opad. Og fine, stationært filmede stemnings-intermezzi af svenske (=finske) tågebanker-mellem-høje-fyrretræer-op-ad-psykiatrisk-hospital.

Tvunget engelsk

Gustaf Skarsgård ville ganske givet være lykkedes helt igennem troværdigt med sit portræt af den villede seriemorder, hvis ikke det var for det tvungne engelske, der i alle sammenhænge gør "What Remains" en bjørnetjeneste.