Black Bag (2025)

Altid produktive – på højt niveau – Steven Soderbergh præsenterer her en lækker, afmålt og yderst velspillet, gådefuld genreblanding: "Black Bag" er krævende historiefortælling i David Koepps kryptiske manus, men meget af det indviklede blødgøres i Soderberghs velkendte elegante ledelse.

Overklasseægteparret George Woodhouse (Michael Fassbender) og Kathryn St. Jean (Cate Blanchett) er begge topagenter i statsligt regi. Derfor er meget hemmeligt – også de to imellem. Koden, når noget ikke må siges, er "Black Bag", og snart skal Kathryn lige et smut til en endnu hemmeligholdt destination. Det får George til at bryde med eget kodeks, og han undersøger via interne hemmelige kanaler, hvor konen skal hen. Det starter en lavine af mistro, der også forgrener sig i den øvrige lille gruppe af agenter, som vi møder i filmens anslag og som atter samles i en nærmest Agatha Christie-lignende afrunding.

Filmen byder på "fri bar" af følt og raffineret skuespil, ført an af Michael Fassbenders evigt alvorsfulde, nærmest mekaniske hovedrollepræstation. Cate Blanchett er filmens allerbedste som den selvtillidsoverspændte Kathryn, der for længst har smidt alt, der hedder empati. Og så er Pierce Brosnan vidunderlig i en mindre rolle som de hemmelige agenters tiltagende karakterfulde overordnede, ligesom Marisa Abela tager kegler som energibundtet Clarissa.

Sædvanen tro har Soderbergh både fotograferet og klippet egen film – yderst delikat æstetiseret.