Fear Anxiety and Depression (1989)

Instruktør og manusforfatter Todd Solondz spillefilmsdebuterede her med en "introvert farce", hvor han ovenikøbet selv spiller hovedrollen. Oplevelserne med optagelserne til "Fear Anxiety and Depression" var ikke udelt inspirerende for den unge filmskaber, og han var tæt på at lægge filmkarrieren på hylden. Det skete heldigvis ikke.

Den unge teatermanuskriptforfatter Ira Ellis (Solondz selv) er både kejtet, kikset og uden den helt store selvindsigt. Men han får alligevel opført nogle af sine stykker på de skrå brædder – med diminutiv succes. Bedre går det ikke i privatlivet, hvor Ira desperat forsøger at forstå ikke mindst kvindelige signaler.

Ovenpå lidt flirts med kortfilmsformatet blev "Fear Anxiety and Depression" ikke dén gennemslagskrafige spillefilmsdebut, som Solondz' senere værk ellers burde indikere. Debutfilmen er i enhver henseende skinger, overstadig og genremæssigt uafklaret, selvom farcepræget er udtalt.

Solondz selv er ganske vist overbevisende som den fuldfedt kultkejtede Ira ved simpelthen at fyre max op under alle kedler på det bøvede og socialt hjælpeløse. Men stort set ingen roller omkring ham får nogen krop eller fylde, men agerer i stedet klovne i det i forvejen cirkusprægede.

Tilbage er kun ganske små glimt af det senere så velkendte og vellykkede Solondz'sk kejtet/skæve. Kendetegnende for debutfilmen er, at den usikkert overanvendeler sine virkemidler, og det forstærker klovnerierne uhensigtsmæssigt.