Bajocero (2021)
En fangetransport terroriseres og strander på en øde vej midt i vinterkulden. Kan chaufføren klare mosten?
UUDNYTTET POTENTIALE
Hér er ellers et actionplot med potentiale: Forestil dig en strandet, pansret fangetransport med individuelle celler, som det et umuligt at hverken bryde ind i eller ud fra uden nøgle. Det er iskold vinter, og der er kun en enkelt betjent til at varetage de efterhånden i bilen løsslupne fanger – kun adskilt af et gitter.
Ikke meget bid
Desværre er der ikke meget bid over denne spanske Netflix-produktion, og det undrer faktisk en hel del med ovenstående pitch. Men det er altså "lykkedes" instruktør Lluís Quílez at iscenesætte udenom alt det fede, så der i stedet står en lidt farve- og karakterløs actionkrimi tilbage.
Små lommer af intensitet
Undervejs opstår små lommer af dén intensitet, der med rette må forventes af "Bajocero". Og disse bærer de betændte handlinger rimeligvis i mål, selvom skuespil på arketyperne og en skingert støjende underlægningsmusik ikke ligefrem booster oplevelsen.
Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2026
Fakta om filmen
2021, Spanien, Action, Krimi, Fængselsfilm, Biler på film, Eventyr, 106 min.
Dansk titel: Below Zero- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation