Ghost Ship (1952)

I glimt leverer denne blot fem kvarter lange "skibsgyser" en pæn vare, pakket i nydelig 1950'er-æstestik. Det er først og fremmest de lækre udendørsoptagelser af hovedrolleskibet i dok og til søs, men de mystificerende gys har også en vis tæft, især i filmens første halvdel, mens der endnu er tale om antydningens kunst.

Det spøger...

Ægteparret Guy (Dermot Walsh) og Margaret Thornton (Hazel Court) er på jagt efter et lækkert skib, som de kan gøre til deres bolig. Og de falder pladask for en flot, omend forsømt luksusyacht. Problemet er bare, at sælgeren gør alt for at få parret på andre tanker. Men hans historier om, at det spøger på skibet bider ikke på dem. Og dét kommer de nok til at fortyde...

Noget af en rodebutik

Vernon Sewells manus og iscenesættelse udvikler sig desværre til noget af en rodebutik, og "Ghost Ship" mister som følge heraf pusten. Så snart, vi rykker indendørs, er kulisserne grå og kedelige, og der er i det hele taget ikke meget energi at hente ud af det noget indstuderede skuespil.

Charmen er intakt

Underlægningsmusikken er heldigvis ingen kvælningsfaktor. Men charmen er intakt. Det ubehjælpsomme snit emmer om ikke andet af kreativitet og fortællelyst, og det gør, at det aldrig bliver helt frygteligt at bevidne.