Stanley & Iris (1990)

    To sarte sjæle, der begge arbejder på en kagefabrik, indser efterhånden, at de vistnok er forelskede.


    DEN JÆVNE FORELSKELSE

    Velspillet og smukt fotograferet romantisk sødme, som kun Hollywood kan dreje den: "Stanley & Iris" henter sin saft i Jane Fonda og Robert De Niros følte samspil – i en historie, der ind imellem næsten tangerer glansbilledet, men trods alt bevarer troværdigheden.

     

    "Den jævne forelskelse"

    De to stjerner lever sig flot ind i "den jævne forelskelse". For det er historien om to kagefabriksarbejdere, der kredser længe om hinanden, før de kommer frem til, at de vistnok er forelskede og har brug for hinanden.

     

    Masser af drømme

    Iris er sørgende enke med to store børn og masser af drømme. Stanley har ikke den store tro på egne evner. Han bor i hus med sin gamle far, men da det kommer frem, at det kniber med at læse og skrive, mister Stanley sit job og har mere end nogensinde før brug for hjælp.

     

    Romantisk varmgrødskredsning

    Den romantiske varmgrødskredsning fungerer absolut bedst, mens der endnu spilles op og læses signaler. Da først det uundgåelige nærmer sig, kammer herlighederne over og belægges med vamle violer – komplet med den eventyrlige slutning, som kun de færreste fabriksarbejdere kan drømme om går i opfyldelse.

     

    Rosenrødme

    John Williams leverer end rosenrød musik med et tema uden ret meget bid. Blandt det digre birollegalleri er Feodor Chaliapin Jr. afgjort bedst. I en enkelt sekvens som Stanleys far leverer han en hjertelig kontrast til sønnens pessimisme.



    Anmeldt i 2022 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    1990, USA, Drama, Romantik, Teenagere, 104 min.

    Dansk titel: Brevet til Iris
    Instr: Martin Ritt Prod: Arlene Sellers, Alex Winitsky Manus: Harriet Frank, Jr., Irving Ravetch Baseret på: romanen "Union Street" af Pat Barker Foto: Donald McAlpine Klip: Sidney Levin Mus: John Williams