Danger Within (1959)

Et typisk britisk tongue in cheek-krigsdrama, der med humoren på rette sted forsøger at menneskeliggøre et italiensk fangelejrophold for en gruppe allierede soldater.

Decideret pjattet

Det er også meget hyggeligt, men det bliver i Don Chaffeys iscenesættelse alligevel for genretåget og decideret pjattet, samtidig med at den reelle spænding – i det alt andet lige (potentielt) højspændte flugtplot – er uforløst.

Hammeren falder

Soldaternes hverdag i lejren er præget af kedsomhed, men i det store og hele – og under omstændighederne – har de det tåleligt. Når bare de holder sig fra flugtforsøg, for så falder hammeren... nærmere bestemt lejrkaptajnen Beuccis (Peter Arne) nådesløse gun.

Den perfekte flugt

Men denne problematik afholder dog ikke fangerne fra at planlægge den perfekte flugt. Eller, sådan er den i hvert fald tænkt. Meget kan gå galt, når man prøver at grave en meget lang tunnel under lejren...

Uhyre delikat fotografering

Arthur Grants sort/hvide fotografering er uhyre delikat og skaber mange af de stemninger, som dramaet i sig selv ikke formår at stable på benene. Og det scenografiske arbejde med selve lejren er tilsvarende troværdigt. Skuffende er den stort set udeblevne spænding – det er således også meget lidt, vi ser til selve flugtforsøgets planlægning.