Barfly (1987)

Digteren og forfatteren Charles Bukowski skrev manuskriptet til denne semiselvbiografiske film. Mickey Rourke er hans alter ego Henry Chinaski, en mand i sin bedste alder – men i alkoholismens jerngreb. Et jerngreb, han elsker og dyrker som et ophøjet eksistentielt privilegium.

En barflue på druk

Chinaski bruger det meste af sin dag på stambaren. Han er en barflue, heraf filmens titel, og whiskeys og øller tylles ned med glæde. Men en dag bliver han alligevel lettere distraheret i sin determinerede konstantrus af den stille Wanda (Faye Dunaway). Hun lader sig score – og hun er selv på flasken, så et godt match!

En bumpet romance

Herfra er vejen svært bombet: At Chinaski bliver opdaget af et forlag for sine fantastiske skriveevner får ham ikke til at sænke flasken. Direkte adspurgt proklamerer han sin stolhed over at være en bums: Det kræver intet at leve et normalt liv, men at være bums, se dét er en mission, der kræver rygrad.

Ulækker scenografi

"Barfly" er båret på hænder og fødder af parløbet mellem Mickey Rourke og Faye Dunaway. De lever sig fænomenalt ind i den omtågede romance. En anden stor force ved filmen er den ulækre scenografi – der er ingen glamour over de steder, alkoholikerne fjæler sig.

Musik i handlingen

I filmens handling er der rigeligt med musik, men det er primært toner, som Chinaski selv lytter til på sin radio. Han er glad for klassisk musik. Det er værd at nævne, at fravalget af underlægningsmusik i øvrigt forstærker filmoplevelsen, der i forvejen meget gerne vil spænde op omkring det indre drama, og lykkes hæderligt med det.