120 battements par minute (2017)

    Unge mennesker i Paris i starten af 1990'erne kræver handling fra regeringen. AIDS hærger, mens man vender det blinde øje til.


    VIRUS-AKTIVISME

    + PLUS: tidsbillede | spil | psykologisk indsigt
    -MINUS: ubalanceret historie | utroværdige enkeltscener | musik

     

    Smerteligt og periodisk hjerteligt genfortælles her historien om AIDS' hærgen, før man havde udviklet en brugbar medicin. I denne virkelighed befinder en gruppe unge parisiske homoseksuelle sig. De kræver handling fra regeringen, der tilsyneladende vender det blinde øje til den alvorlige udvikling.

     

    AIDS i udbrud

    Med udgangspunkt i den aktivistiske gruppe ACT UP demonstrerer de unge ved enhver given lejlighed. Samtidig følger filmen Sean. Han har været HIV-positiv et stykke tid, forelsker sig i den rolige Nathan, men må snart se sig kapret af AIDS i alvorligt udbrud.

     

    To film i én

    "120 battements par minute" er reelt to film i én: Den første (alt for) lange del beskæftiger sig mudret og stressende-kaotisk med det vilde liv blandt demonstranterne. Og sent i filmen tager Seans sygehistorie over, hvormed hjertet endelig banker dybe følelser, og en hjertegribende stemning tager over.

     

    Ikke i balance

    Filmen er således som helhed ikke i balance. Den portrætterer en tid, hvor AIDS var det store skrækscenarie og rammer tiden flot, men uden at de unges ageren og ind-/udviklinger giver stof til eftertanke. Eftertanken kommer til gengæld på Seans sygeleje.

     

    Overspartlinger

    Her forfalder instruktør/manusforfatter Robin Campillo imidlertid til nogle uklædelige overspartlinger af troværdigheden. Uden at afsløre for meget vedrører det sex. Igennem store dele af filmen er der en mærkværdigt diktatorisk-underliggende musik, der forstærker det primær-kaotiske yderligere.

     

    Blændende spil

    Blændende spil af Nahuel Biscayart og Arnaud Valois hjælper "120 battements par minute" i mål, men ikke helt så overbevisende, som de mange filmpriser ellers indikerer.



    Anmeldt i 2020 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2020

    Fakta om filmen

    2017, Frankrig, Drama, Homoseksuelt tema, 143 min.

    Dansk titel: 120 slag i minuttet
    Instr: Robin Campillo Prod: Hugues Charbonneau, Marie-Ange Luciani Manus: Robin Campillo, Philippe Mangeot Foto: Jeanne Lapoirie Klip: Robin Campillo; Anita Roth Mus: Arnaud Rebotini
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • GULDB-N - Bedste udenlandske film
    • CAN - FIPRESCI Prize
    • CAN - François Chalais Award
    • CAN - Grand Prize of the Jury
    • CAN - Queer Palm
    • CAN-N - Palme d'Or-nominering