Hellfighters (1968)

Oplev John Wayne i en af blandt relativt få ikke-western-hovedroller. Men forvent ikke, at cowboyhelten spiller på andre tangenter som den professionelle og internationalt rundrejsende olie-brandslukker, Chance Buckman: Det er med samme gestikulationer og brætstift leverede replikker.

Farligt arbejde

Buckman er god til sit arbejde, hvilket vi får præsenteret i filmens lange anslag, der også udgør de markant mest vellykkede minutter i de to timers spilletid. Og det er bestemt ikke ufarlig arbejde, han og kollegerne kaster sig ud i.

En uventet genforening

De er specialister i at slukke omfattende brande ved olieboringer, både i USA og i resten af verden. En emsig journalist er skyld i, at Chance må en tur på hospitalet, hvilket omvendt betyder en uventet genforening mellem Chance og hans voksne datter, Tish.

Tørt og farveløst

Manuskriptet er tørt og farveløst, hvilket afføder en række tilsvarende håndtamme skuespillerpræstationer. Flere af handlingselementerne emmer af venstrehåndsarbejde og fungerer tydeligvis som fyldstof for at gøre "Hellfighters" til en "storfilm"...

En womanizer af en anden verden

Blandt andet tirrer en mest af alt lattervækkende kollega, Jim Huttons Greg Parker: Han er en womanizer af en anden verden, og kvinderne går i knæ på stribe for hans sovekammerøjne – i mere end én betydning.

Flotte brande

Oliebrandslukningerne er utrolig flot og medrivende iscenesat. Her viser den normalt meget duelige iscenesætter Andrew V. McLaglen, hvilket teknisk elegant stof, han er gjort af. Men resten af filmoplevelsen er en – i øvrigt musik-indsovset – rodebutik uden nogen form for gnist.