Where eagles dare | |
På toppen af en stor klippe ligger den tyske Ørneborgen stor og mægtig, og da en flok allierede soldater trænger ind bryder helvede løs. | |
| HAMRENDE SPÆNDENDE KRIGSFILM WHERE EAGLES DARE er en sjældent set effektivt medrivende spændingsfilm. Alistair MacLean har selv på forbilledlig vis skrevet manuskriptet til filmen, baseret på sin egen roman. Læg dertil fremragende skuespil fra bl.a. Richard Burton og Clint Eastwood samt et herligt gennemarbejdet og fantastisk troværdigt teknisk arbejde. Det siger noget om filmens kvalitet, at man kan se den igen og igen uden at blive træt af dens 149 minutters spilletid. Man er simpelthen revet med fra start til slut, og tiden flyver af sted. Det har noget med de fængslende omgivelser, historien udspiller sig i, at gøre. Den nærmest eventyragtige borg, der ligger højt på toppen af et bjerg, og hvortil og fra man kun kan komme med svævebane eller helikopter. Og på den borg hersker ondskaben - nazisterne. Spændingen er således koncentreret om, at en gruppe allierede soldater, ledet af den erfarne John Smith (Richard Burton), skal forsøge at trænge ind på Ørneborgen og befri en amerikansk general. Først skal gruppen gøre en masse forberedelser, således at flugten fra borgen bagefter kan forløbe "sikkert". Derefter kan de koncentrere sig om at trænge ind i den nazi-landsby, der grænser op til foden af borg-bjerget. Herfra sendes først en "uægte" tjenestepige op, og senere er det Smith og hans mænds tur - ovenpå svævebane-kabinen! Hen ad vejen viser det sig, at de fleste engelske hjælpesoldater i gruppen er dobbeltagenter, og Smith tager dem til fange. Efter en nervepirrende, effektivt medrivende flugtsekvens, kan filmen forme sin slutning; afsløringen af den øverstbefalende hjemme fra England afsløres som en forræder og må hoppe ud fra flyet for at undgå en smertefuld retssag. WHERE EAGLES DARE er rygende spændende, betagende smuk, ud over det sædvanlige stemningsfuld og magnifikt spillet af samtlige skuespillere. Clint Eastwood, i starten af sin gennembruds-periode, som Burtons højre hånd er en effektiv dræbermaskine, der ikke har mange linjer, men som leverer en kraftfuld, troværdig og mindeværdig præstation. Her og der er brugen af kulisser og en film, der ruller i baggrunden en anelse for iøjnefaldende, men det rettes der udmærket op på. Instruktør Brian G. Hutton har også fyldt sin film med mange dristige kameravinkler, fx. ned mod afgrunden fra et par hundrede meters højde. Nyd også Ron Goodwins militante, taktfaste musik. | |
| Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |