Cutthroat Island (1995)

Finnen Renny Harlin rejste til Hollywood i raseri over, at man i Finland ikke kunne finde penge til hans film. Og i Guds eget land har han sandelig bevist overfor såvel finner som danskere og amerikanere, at han har gode evner.

Action-ansigtsløftning
Med film som Die Hard 2 (1990) og Cliffhanger (1993) gav han Hollywood-actionfilmen en ansigtsløftning. Da Harlin lige siden drengeårene har været bidt af sørøvere, var det en oplagt chance for ham at realisere sine drømme i en storfilm, da manuskriptet til "Cutthroat Island" havnede i hans hænder.

Hævntørst
I filmens begyndelse ser vi, hvordan den kække sørøverpige Morgans far bliver dræbt af den koldblodige Dawg. Og selvom Dawg er Morgans onkel, er hendes mål nu at få hævn over denne.

Skattekort i hovedbunden
Morgans far bad Morgan om at rage håret af ham, og i hans hovedbund gemmer sig et kort, der viser vejen til historiens største skat. Men da anvisningerne står på latin, må Morgan og hendes sørøvervenner have fat i en latinkyndig, og en sådan finder de i den unge Shaw, der skal sælges som hvid slave, da han har forsøgt at røve fra rige damer.

Søkamp til stregen
Nu er Shaw med i Morgans eventyr på havet, der både byder på voldsom storm, blodig kamp og fortryllende skatte. Morgans onde onkel vil selvsagt også have fingre i skatten, men det vil Morgan ikke finde sig i, så hun sørger for at give ham søkamp til stregen. Og den hvide slave har vist, at han har så mange kvaliteter, at han tilmed kan blive den stærke kvindes elsker, ombord på "Morning Star".

Savner koncentration
Renny Harlin kommer ikke helt til bunds i sit forsøg på at genoplive sørøvereventyret. Ganske vist er "Cutthroat Island" meget veldrejet og æstetisk betagende, men historien savner en kraft og koncentration, der ville bibringe livgivende spænding og originalitet.

Distance og selvironi
Heldigvis er historien skrevet med en vis distance og selvironi, der gør mange af scenerne udholdelige, fordi de hermed er knap så vamle og stereotype.

Voldsom energi
Geena Davis spiller med en voldsom energi, mens Matthew Modine leverer en blandet præstation som den knapt så effektive hjælper. Superskurken spilles ganske godt af Frank Langella.

Patriotisk musik
John Debneys patriotiske musik tordner dræbende ud af alle højttalere i stort set hele filmen, dog ofte overdøvet af larmende, blodige nærkampe (der inkluderer utroligt mange overskårne kroppe).