Battle for the planet of the apes | |
Ondsindede aber kæmper imod ondsindede mennesker om at få herredømmet over abernes planet Jorden. | |
| DEN STORE MAGTKAMP En lidt ufrivilligt komisk afslutning på den fem film lange saga om abernes planet. Abernes venligtsindede leder Caesar (Roddy McDowall) må se sine menneskelige idealer slået af gorillaen Aldos (Claude Akins) magt- og krigsliderlige fremgangsmetoder. Da bestrålede mennesker fra undergrunden entrer slagmarken i svært støvede jeeps og skolebusser kan et blodigt slag om retten til den allerede udbombede planet således afslutte filmserien. Imponerende sceneri kan ikke kompensere for en idéforladt historie, hvor ild og larm dominerer, og hvor skuespillet efterhånden synes farveløst. Nu har man altså også fået nok af aber i jægergrønne dragter med mørkebrune læderstykker på skuldrene... | |
| Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |