To kill a mockingbird | |
En alenefar til to og advokat for en voldtægtssigtet sort mand kommer i en grim knibe. | |
| EN SJÆLDEN PERLE Gregory Peck er næppe nogensinde oplevet så helstøbt spillende som i Robert Mulligans klassiske fortolkning af Harper Lees roman "To Kill a Mockingbird". Filmen er i det hele taget en helstøbt oplevelse, som hører til blandt de sjældne perler. Fra første scene en rolig, grundig og yderst menneskelig fortælling, der fører os tilbage til en svunden tid - med hud og hår. Peck spiller forsvarsadvokaten Atticus Finch, alenefar til to børn og i gang med at forsvare en sort mand, der er anklaget for at have voldtaget en lokal hvid kvinde. Filmen fortælles i børnehøjde. Det er de to børn Scout (Mary Badham) og Jem (Philip Alford), der er filmens omdrejningspunkt, og alle glade og alvorlige begivenheder i historien perspektiveres af børnene. Børnene opdager nye sider af deres rolige far, og dramaet rykker uhyggeligt tæt på, da områdets racistiske mænd bliver så vrede på Atticus, at hans og børnenes liv kommer i fare. Oprigtigt kærligt portræt Filmen er et oprigtigt kærligt portræt af en fredelig mand og hans egen stille mission i retfærdighedens tjeneste. Men historien bliver andet end et stærkt menneskeportræt i kraft af den fantastisk velfungerende børneperspektivering. Russell Harlans blide sort/hvide fotografering er en æstetisk nydelse af de sjældne. | |
| Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |