4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Breaking Bad [2. Season] (tvs)
En kræftsyg kemilærer og familiefar giver fanden i hele verden og indleder en sofistikeret kriminel løbebane.
DØDELIG LIVSGNIST

Sammenhængende i denne serie:
Breaking Bad [1. Season] (2008)
Breaking Bad [2. Season] (2009)
Breaking Bad [3. Season] (2010)
Breaking Bad [4. Season] (2011)
Breaking Bad [5. Season] (2013)

Intensiteten er ikke dalende i denne anden sæson af "Breaking Bad". Snarere tværtimod. Kurven er støt stigende, men på den helt særligt snigende psykologisk hårrejsende facon, der er kendetegnende for seriens gennemført empatiske fortællestil.

Højdepunktsoplevelser
Der er vitterlig højdepunktsoplevelser i hver eneste episode: gang på gang overraskes og rystes man af den hudløst ærlige omgang med det ur-eksistentielle, pakket i den særegnent begavede cocktail af aparte vanvid og livgivende humor.

Kernefamiliekrise
Sæsonen indrammer sublimt kernefamiliekrisen i nogle af de stærkeste scener fra et parforhold, man overhovedet kan tænke sig: Spillet mellem Walt og Skyler emmer af frustrationens uudnyttede energi og når i tavshedens ultimative opgør intensitetshøjder, der er svære at beskrive i ord.

På samme måde er der klæbrig betændelse i Walts løgne, der til sidst også kommer så meget ud af kontrol, at han ikke længere selv tror på det forføreriske i sine røverhistorier.

Umulig intimitet
Forholdet til den handicappede søn, Walt Jr., når imod sæsonens afslutning en elektrisk højpuls i beskrivelsen af den usagte og umulige intimitet mellem gode gerninger og selvdestruktive løgne.

Sæsonens fokus er i høj grad på disse forviklinger og senere konfrontationer i løgnenes spind i den kræftramte families højrisiko-traumatiserede balanceakt.

Kriminelt partnerskab
Sideløbende, og nok så væsentligt, udvikler Walts og Jesses kriminelle partnerskab i langt mere ukontrollerbare og farlige retninger, særligt da Jesse danner par på flere niveauer med sin nye nabo.

Usundt progressivt
Denne historie former en tænderskærende frustration, der synes at kunne sætte en kæp i hjulet for alle usundt progressive tiltag udi amfetaminkunsten, men historien tager endnu en drejning og vel at mærke i en af sæsonens mest ækelt geniale episodeafslutninger.

Gennemarbejdet ro
Seriens gennemarbejdet rolige fortællestil sørger for jordbindingen af Walts eksplosive dobbeltliv. Nærved klinisk renset for underlægningsmusik og uden svulstig kameraføring er det hele tiden det indre drama, der er i knivskarp fokus.

Hver episode indledes med raffineret lyriske prologer, der går i detaljernes materie i lyd og billede - i funklende appetitvækkere langt fra det krukkedes overdrev.

Decideret storspil
Skuespillet er - som i første sæson - den primære nøgle til sammensmeltningen af hele dramaets sjæl, og anden sæson er - som den første - præget af decideret storspil over hele linjen.
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Breaking Bad [2. Season] (tvs)

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
2009, USA, Krimi, 350 min
Dansk titel: Breaking Bad [2. sæson] (tvs)
Instr: Vince Gilligan m.fl. Prod: Patty Lin m.fl.  Manus: Vince Gilligan m.fl.  Foto: Arthur Albert, John Toll, Marshall Adams  Klip: Kelley Dixon m.fl.  Mus: Dave Porter  
Medvirkende:
Bryan Cranston (Walter White)
Aaron Paul (Jesse Pinkman)
Anna Gunn (Skyler White)
Dean Norris (Hank Schrader)
Betsy Brandt (Marie Schrader)
RJ Mitte (Walter White Jr.)
Bob Odenkirk (Saul Goodman)
Tess Harper (Mrs. Pinkman)
Krysten Ritter (Jane Margolias)
Giancarlo Esposito (Gustavo Fring)
Jonathan Banks (Mike Ehrmantraut)
Mark Margolis (Tio Salamanca)
DJ Qualls (Getz)
Dale Dickey (Spooge´s Woman)
Raymond Cruz (Tuco Salamanca)
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.